Østermarken 305, 9320 Hjallerup
En 165 m2 stor Hybel-drøm til børnefamilien
Østermarken 305, 9320 Hjallerup
2.950.000,- DKK
Huset er en del af den nye udstykning, der ligger nordøst for det eksisterende boligområde ved Østermarken. Her får I alt hvad en børnefamilie kunne drømme om: Gode indkøbsmuligheder, stisystemer til skolen, idrætshallen og daginstitutionerne. Og på ganske kort tid kan I komme til Frederikshavnmotorvejen.
Husets gennemtænkte planløsning sikrer at praktik, funktionalitet og fornøjelse går hånd i hånd – både når hverdagen skal fungere, og når I vil invitere gæster ved særlige lejligheder.
Fra den 51 kvadratmeter store carport, der kan rumme to biler, kan I gå tørskoet ind i entréen, der fortsætter over i husets fordelingsgang og børneafdeling, der byder på tre gode børneværelser, hvor to af dem er med indbyggede skabe.
Det rummelige bryggers er indrettet med en flot træbordplade og masser af opbevaringsplads til både sko og overtøj. I børneafdelingen finder I desuden et badeværelse med indbygget shampoohylde i brusenichen.
For enden af gangen – gennem den franske dør – kommer I til det hyggelige og lyse køkken/alrum med dobbeltsidede skrålofter og akustikplader, der giver en dejlig rumfornemmelse.
Køkkenet er indrettet med lækre træbordplader, flotte “metro-klinker” på væggen bag kogepladen og store vinduespartier, der sikrer et godt lysindfald til rummet. Ved køkkenbordet er der gjort plads til et par barstole hvor dine gæster eller børn kan sidde, mens du laver aftensmad. Når maden er klar, kan du dække op ved det store spisebord, som rummet også har plads til.
Stuen ligger i forskudt forbindelse med køkken/alrummet. Stuens store vinduesparti, ovenlysvinduer og det lækre gulv-til-loft hjørnevindue lukker masser af lys ind i dagtimerne. Og når mørket falder på, kan I slænge jer i sofaen og nyde en god film.
Husets forældreafdeling, der består af et stort soveværelse, et rummeligt walk-in closet – som er skjult bag en dobbelt skydedør med spejl – og et rummeligt badeværelse. I badeværelset er der lysindfald fra flere sider, god opbevaringsplads og en praktisk shampoohylde i brusenichen.
Huset har gulvvarme med trådløs styring og et ventilationsanlæg fra Danfoss Link, som du kan kontrollere fra din smartphone.
Fakta om Østermarken 305
Hustype
Forskudt hus
Areal bolig / grund
165 m2 / 1.000 m2
Carport
51 m2
Overdækket terrasse
Nej
Tagkonstruktion
Saddeltag med udhæng og murede gavle
Mursten
Laika med grå/hvid fuge
Vinduer
Rationel AURAPLUS, hvid indv. og sort udv.
Tag
Sorte betontagsten
Varmekilde
Fjernvarme
Energimærke
A2015
Antal værelser
4
Afstand til skole
800 m
Andre huse til salg i Nordjylland

Lokeshøj 42
9230 Svenstrup J
Pris: 3.450.000,- DKK
Areal: 158 m2
Værelser: 4
Udstillingshus

Klaruphave 6
9270 Klarup
Pris: 4.295.000,- DKK
Areal: 201 m2
Værelser: 4
Udstillingshus