Funkis typehus med fladt tag

Den stramme arkitektur

Et hus i funkis-stil – også kendt som et bokshus – giver jeres hjem et eksklusivt, rent og minimalistisk udtryk. I denne type huse er der lagt vægt på flydende overgange og store, lyse fællesrum under et tag, som syner helt fladt. Det rene udtryk gør huset tidsløst.

Udtrykket funkis dækker over flere forskellige måder at tegne og bygge huse på. Hos Hybel står vi klar til at hjælpe med at gøre det på præcis den måde, der passer jer.

Indvendigt betyder funkis-stilen, at I får store sammenflydende rum med stuen og køkken/alrummet som naturlige samlingspunkter. Der er højt til loftet, spændende glidende forløb gennem hele huset og god plads.

Funkis typehus med fladt tag fås i følgende plantegninger

 

Tidsløst arkitekttegnet hus

Funkis-huse er traditionelt set helt hvide og meget kantede beton-huse med fladt tag og eksperimenterende måder at bruge store betonflader på. De første funkis arkitekttegnede huse i Danmark blev bygget i 1930’erne og var tegnet af kendte arkitekter som Arne Jacobsen og Ole Falkentorp.

Funkis-stilen bygger på funktionalismen, som handler om at skrælle alt pynt af for at fokusere på husets funktion og et helt rent udtryk. Den rationelle tilgang til arkitekturen og ressourcerne var kendetegnende dengang. Det har for det meste betydet, at funkishuse er opført med store vinduespartier, zinkkanter på murkronen og skjulte, indvendige nedløbsrør.

Funkis hus i mursten og tegl

Funktionalismen havde også en anden retning, hvor arkitekt huse blev opført i mere traditionelle byggematerialer som mursten og tegltag. Selvom de fulgte den samme filosofi på andre områder, kunne de godt finde på at bruge kraftige farver både inde og ude.

Når vi bygger funkis-huse, gør vi det med den bredeste forståelse af funktionalismen. Arkitekturen er ikke afgørende for os, så vi plukker de dele af stilen, som tiltaler jer mest og kombinerer dem med det, I ellers kan lide.

Spar penge på taget

En af de vigtigste ting, vi altid fortæller vores kunder, er, at det flade tag er en meget stor udgift i husbyggeriet. Typisk vil det gøre dit hus 10-20 % dyrere.

Når man skal bygge et fladt tag, kræver det en meget stærk spærkonstruktion. Den konstruktion tager mange flere timers arbejde og kræver mere materiale end tag med ensidig hældning og saddeltag. Derfor synes vi, det er vigtigt at overveje, om det flade tag er pengene værd for jer. Mange af vores kunder vælger i stedet et hældende tag og bruger de sparede penge på en opvarmet garage eller et større hus. Den stramme arkitektur

Et husbyggeri er individuelt.
Lad os tale sammen om jeres drømme.

Kontakt os