H-hus – huset til dig, der vil have plads til det hele

En h-hus-plantegning er perfekt til den store familie, den store byggegrund eller det store budget. Det hedder et H-hus, fordi det er tegnet som et stort H set ovenfra.

Du får altså et hus i tre dele. De to lodrette streger i det store H bliver til hver deres afdeling. I midten får du den del af huset, som binder det hele sammen.

De fleste af vores kunder vælger at indrette denne hustype med køkken-alrum og entré i midten. Du får på den måde et naturligt samlingspunkt mellem husets to afdelinger.

Det er populært at indrette denne boligtype med forældreafdeling i den ene side og børneafdeling i den anden. Stuen vil typisk ligge i forlængelse af forældreafdelingen. Her kan du være samlet med hele familien. Eller se en god film om aftenen uden at vække nogen.

Børneafdelingen ligger for det meste modsat forældreafdelingen. Det giver dig typisk 4-6 meter og et par døre mellem dig og børnene. Du er altså garanteret muligheden for noget privatliv, når du bygger denne hustype. I hvert fald i teorien.

Få inspiration til indretningen af denne hustype under plantegninger.

Hybel typehuse h-hus
 

H-huset giver dig mange muligheder

Livet med børn er fantastisk! Men det er også rart med lidt voksentid. Nogle gange skal man bare kunne lukke døren og få et øjebliks ro.

Det er nok derfor, det er blevet så populært at indrette huse med separate afdelinger til børn og voksne. Den stil er meget oplagt i et H-hus.

Og her kan du få plads til to lækre badeværelser, så dit eget ikke hele tiden er optaget, fordi det er hele familiens favorit. Men der er også mange andre muligheder i denne hustype.

Hvis du har god plads på din grund, kan du indrette en børnestue i dit hus. Vil dine børn ikke elske at have et tumle-hoppe-danse-hygge-biograf-rum?

Vi skal nok hjælpe dig med de helt rigtige akustikløsninger, så larmen ikke kommer ud i hele huset.
 

H-hus med garage

Den integrerede garage er også populær til H-huse. Du kan let og hurtigt komme direkte ud til bilen gennem dit bryggers. Med en isoleret og opvarmet garage slipper du for nogensinde at skrabe is af ruderne igen.

Som en bonus kan du samtidig få mere plads til opbevaring eller de store fester i familien.

Kontakt en af vores byggerådgivere og få hjem til mere i dit helt eget hus.
 

Byg H-hus med Hybel

Du skal vide, at det kræver god plads at bygge med denne hustype. Det kan let blive en udfordring at bygge et H-formet hus og samtidig holde sig under bebyggelsesprocenten på en mindre grund.

Nogle kommuner har ekstra skrappe krav i lokalplanen. Det kan fx være for at sikre dine naboer en bid af den udsigt, du ligger i første række til. Vores kunder Pernille og Søren havde lige præcis den udfordring, da de skulle bygge deres hus.

Men vi hjalp dem til at få et stort og skønt hjem inden for de rammer, der var. Det kan kræve nogle erfarne øjne og mange års erfaring at få plads til denne hustype.

Vi giver dig gerne vores bud på, hvad der kan lade sig gøre. Vi hjælper dig også gerne med at finde den helt rigtige byggegrund til det H-hus, du drømmer om at leve i.

Fortæl os om dit drømmehus.

Find en planløsning der matcher jeres ønsker og behov

Hybel - Find en planløsning