Nøglefærdigt hus

Vælg Hybel for et smukt og nøglefærdigt hus

Hvad betyder nøglefærdigt hus egentlig? Forestil dig følelsen, når du sætter nøglen i hoveddøren til jeres nye hjem for første gang. Alt er, som vi har aftalt. I har fået højt til loftet, god plads til at være sammen som familie og alle de lækre detaljer, I havde ønsket jer. Men det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse for jer. Fordi I har valgt at bygge jeres nye hjem med os, har I fulgt byggeriet tæt, siden de første maskiner kørte ind på jeres grund.

Selvom vi har taget os af alle detaljerne i byggeprocessen, har I haft fri adgang til både byggegrunden og selve byggeriet undervejs. Jeres byggerådgiver og byggeleder har også sørget for at vejlede jer grundigt om valgene, inden byggeprocessen gik i gang. Bagefter har de svaret på jeres spørgsmål og holdt jer opdaterede om, at tidsplanen blev overholdt, så I kunne flytte ind som planlagt. Den følelse, synes vi, alle vores kunder fortjener.

Hos Hybel er nøglefærdige huse vores udgangspunkt. I skal ikke løfte en finger, når vi har aftalt alle detaljerne. Det er også en af hemmelighederne bag, at vi kan garantere jer et nøglefærdigt hus til den bedste pris. Vores erfarne byggeledere sørger for et effektivt, optimalt koordineret og fuldstændigt gnidningsløst forløb fra første spadestik til nøgleoverdragelse. Vi samarbejder med branchens bedste leverandører for at sikre jer den bedste kvalitet til en god pris.

Hybel - Noeglefaerdigt hus

Nøglefærdigt hus til en god pris

Hybel tilbyder ikke medbyg eller selvbyg, men vil være det oplagte valg for dig, der vil bygge dit eget hus uden at skulle lære et nyt håndværk undervejs. Vi sørger for installationen af alt inventar og hårde hvidevarer, så huset er helt klar til indflytning, når I får nøglerne.

Hvis I er på udkig efter et nøglefærdigt typehus, har vi et inspirerende udvalg af gennemtænkte plantegninger. Vi bygger aldrig to huse helt ens, men hvis I ønsker at gøre tegneprocessen lettere, er I meget velkomne til at tage udgangspunkt i en af vores populære plantegninger.

Vi vil altid foreslå tilpasninger af tegningen til jeres individuelle behov, men der kan også være andre overvejelser i lige præcis jeres tilfælde. Hvis jeres byggegrund for eksempel er smal eller skrånende, kan det påvirke de valg, vi vil anbefale jer at tage.

Nogle kommuner stiller bestemte krav til nybyggeri, som kan betyde, at I er nødt til at tænke solceller ind i jeres nybyggeri. I nogle tilfælde påvirker det selve plantegningen, men under alle omstændigheder vil sådan nogle krav påvirke jeres pris.

Kontakt os i dag og gør drømmen om et nøglefærdigt hus til virkelighed. 

Gør drømmene til virkelighed

Kontakt vores byggerådgivere

Kontakt Hybels Byggerådgivere