Oktober 2022

Byg nyt og spar på energien

Energi er ikke bare energi. Faktisk kan der være mange penge at spare på netop energiforbruget, hvis du vælger at bygge nyt eller måske vælger at installere én eller flere energiløsninger, der anvender vedvarende energi.

 

Energimærkning af boliger

Alle boliger er energimærket, men hvad viser sådan et energimærke egentlig? Kort fortalt viser energimærket husets energimæssige tilstand og viser, at huset lever op til energikravene i Bygningsreglementet. Det er altså en samlet vurdering af husets tilstand på en skala fra A til G, hvor A er delt op i A2020, A2015 og A2010.

A2020 er lavenergibygninger og G er bygninger med det højeste energiforbrug.

I dag er alle Hybel-huse energimærket A og er som minimum A2015. Og det er en rigtig god ting – både for pengepungen og energikontoen.

 

En god investering på den lange bane

Når du skal bygge nyt, er det vigtigt at kigge på fremtidens energikrav, så du får en bolig, der er energioptimeret både på den korte og lange bane. At bygge en ny og energioptimeret bolig er en god investering, der minimerer udgifterne til energi i hele husets levetid og samtidig sikrer dit hus en højere værdi, hvis det engang i fremtiden skal sælges.

Ved at vælge gode energikilder kan du derfor ikke bare fremtidssikre dit hus, men du kan også opnå markante besparelser på varmeregningen. Ved du, hvilke energikilder Hybel tilbyder, når du bygger med os. Hvis ikke, kan du læse meget mere om dem her

 

Byg nyt og spar på varme- og energiudgifterne

Prisen på energi og varme får mange til at se sig om efter muligheder for at spare på netop de to poster. Hvis man samtidig drømmer om at bygge hus – og hvem gør ikke det – så kan der være gode muligheder for at spare ekstra meget på energi- og varmeregningen. Ifølge Mikkel Mortensen, tegnestuechef ved Hybel, er nybyggede huse nemlig enormt energivenlige. Det skyldes blandt andet nye krav til isoleringsgrad og forskellige energitiltag de senere år.

- Der er kommet et større fokus på energioptimering, og det betyder helt generelt, at de huse, der bliver bygget i dag, bare er bedre. De er tættere, mere energieffektive og med et større fokus på, hvordan man for eksempel holder energiforbruget nede og komforten i top. Altså skal et eksisterende hus ikke have mange år på bagen, før det energi- og komfortmæssigt ikke kan måle sig med et nybygget hus, fortæller han.

 

Fokus på grønne energiløsninger

Noget af det, man kan spare penge på i et nybygget hus, er opvarmningen. Hos Hybel installerer vi gulvvarme i alle huse, og det har sine fordele.

- I stedet for, at varmen hænger oppe ved loftet, når det kommer fra en radiator, så kommer det fra gulvet og fordeler sig meget bedre. Dermed sikrer man en bedre udnyttelse af varmen, forklarer Mikkel Mortensen.

Hvis man også er villig til at investere lidt ekstra i byggeriet, kan et nybygget hus med de rigtige energiløsninger vise sig at være langt billigere på den lange bane. Her kan man særligt overveje at kombinere en varmepumpe med et solcelleanlæg med tilhørende batteripakke. Varmepumpen kan enten være en luft/væske på overfladen eller et jordvarmeanlæg, som er slanger i jorden.

- Med en kombination af de to vil man i længere perioder være helt selvforsynende, fordi den strøm, som man bruger på varmepumpen, får man via sit solcelleanlæg. Det koster selvfølgelig lidt mere at installere, men på den lange bane tjener det sig hjem, vurderer Mikkel Mortensen og fortæller, at de hos Hybel har flere og flere nybyggere, der spørger efter grønnere energiløsninger.

- Vi oplever en øget interesse for energiløsninger på grund af den tid, vi står i lige nu. Men der er også generelt en øget efterspørgsel efter grønnere løsninger, og jeg tror, det er noget, vi kommer til at se mere af fremover, forudser han

Lær mere om alternative opvarmningsformer ved nybyg.

 

Nybyggede huse bruger mindre energi

Hos Hybel er vi eksperter i at udnytte kvadratmeterne optimalt. Hvis man vil spare på energi- og varmeudgifterne, har netop antallet af kvadratmeter, den samlede mængde ydervæg og antallet af vinduer stor betydning.

- Nybyggede huse er generelt bedre isolerede i dag. Samtidig vil færre kvadratmeter naturligt have betydning for det samlede energiforbrug, ligesom også antallet af og størrelsen på vinduer kan have betydning for, hvor meget, man kan spare på energiregningen, siger Mikkel Mortensen og fortsætter.

- Store vinduespartier er meget populære i dag. Det kan jeg godt forstå, men man skal tænke over, hvor man placerer dem. Dels for ikke at have et for stort varmetab, dels så det ikke bliver for varmt om sommeren, når solen står ind. Jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at man vælger et rimeligt antal vinduer, der kan åbnes. Så kan man lave tværventilation i sommerperioden og det samme om vinteren, når der skal luftes ud.

Ifølge Mikkel Mortensen er det netop de mange muligheder for at vælge til og fra, der gør husbyggeri til noget helt særligt - og til en enestående mulighed.

 

Altid fokus på energioptimering hos Hybel

Hos Hybel ønsker vi at bygge det absolut bedste hus til dig - og din økonomi. Ud over at energioptimere ved at vælge gode energikilder, har vi også stort fokus på at bruge materialer med den bedste isoleringsevne, der sikrer et lavere energiforbrug. Derudover installerer vi varmegenvindingsanlæg i alle vores huse, der sørger for et stabilt indeklima og udskiftning af luften – uden at du behøver at åbne og lukke vinduerne hele tiden.

Med både fokus på gode energikilder, isolering og et stabilt indeklima, kan vi skabe huse med de bedste energimærkninger, der både giver værdi på den korte og lange bane. Den korte, når du skal betale din energiregning fra måned til måned, og den lange, når du engang skal sælge huset igen.

Når du bygger nyt med Hybel, bygger du energivenligt. Et nybygget Hybel-hus er nemlig energioptimeret til glæde for både miljøet og din private økonomi.

Har du spørgsmål om de energikilder, vi tilbyder? Vi står altid klar til at rådgive og hjælpe dig godt.

 

Byg et lavenergihus med Hybel

Som du måske godt kan regne ud, hænger boligens alder og energimærket rigtig godt sammen – jo nyere boligen er, jo bedre et energimærke har boligen typisk, og jo flere penge kan du spare på varmeregningen.

Når du bygger med Hybel, minimerer vi energiforbruget så meget som muligt, og det kan gøres på flere forskellige måder. I et nybygget Hybel-hus får du et moderne varmestyringssystem, der kan styre hele husets gulvvarme, ventilation og indeklima. Vi samarbejder med den lokale leverandør om installation af fjernvarme, men der er også mulighed for at gøre huset helt uafhængig af central varmeforsyning med solceller på taget og jordvarme eller luft til vand-varmepumpe.

Mulighederne ved nybyg og energioptimering er mange, og det er helt op til dig, hvordan dit Hybel-hus skal energioptimeres på bedst mulig vis. Vi står klar med råd og vejledning, så vi sikrer, at huset lever op til kravene om et energivenligt hjem.

 

Vil du høre mere om, hvorfor nybyg er godt for din energiregning?

Så få en snak med en byggerådgiver. Indtast dine oplysninger og vi ringer dig op.

Andre blogindlæg

Gode råd til energibesparelser i hjemmet

Januar 2023

Gode råd til energibesparelser i hjemmet

I denne guide giver vi dig seks gode råd til effektive energibesparelser i hjemmet

Energimærkning af huse: Forstå forskellene

Januar 2023

Energimærkning af huse: Forstå forskellene

Hvad er energimærkning og hvorfor bruger man disse? I vores guide kan du blive klogere på forskellene og hvad det betyder for jer som husejere.

Overvejer I at bygge nyt eller renovere?

November 2022

Overvejer I at bygge nyt eller renovere?

Læs mere om de vigtige overvejelser, som er værd at have med i beslutningsprocessen inden, at I begiver jer ud i at bygge nyt eller renovere

Gør drømmene til virkelighed

Kontakt vores byggerådgivere

Kontakt Hybels Byggerådgivere