Oktober 2018

Enfamiliehus med niveaufri adgang

Der kan være mange gode grunde til at bygge dit enfamiliehus med niveaufri adgang.

Niveaufri adgang betyder, at der ikke er (høje) dørtrin eller bundstykker i dørkarmene, som de også bliver kaldt.

Det kan være rart at have et hus uden disse forhindringer.

Især hvis du eller én i din familie sidder i kørestol eller er gangbesværet.

Vi bygger alle vores huse, så det kræver så lidt arbejde som muligt at gøre huset handicapvenligt, hvis det en dag bliver nødvendigt.

 

Lovkrav til niveaufri adgang

Loven for byggeri af boliger kræver faktisk ikke, at der skal være niveaufri adgang til et enfamiliehus, men der må ikke være mere end 25 millimeter fra fliserne foran døren til toppen af dørtrinnet.

Hoveddøren skal være mindst 77 cm i fri bredde, så de fleste kørestole nemt kan komme ind og ud.

Og der skal være mindst 1,5 meter til den nærmeste mur på tværs af døren.

Det er nok til at sikre, at der både er plads til kørestol og hjælper.

Engang skulle man også have en rist hele vejen rundt om huset, men det er ikke et krav mere.

 

Erfaring med handicapvenlige enfamiliehuse

Nogle tror måske, at det er umuligt at bygge et flot hus, når det samtidigt skal være handicapvenligt.

Det er ikke noget problem for os - vi har gjort det. Og vi gør det gerne igen.

En af vores glade kunder fik bygget et enfamiliehus, som var meget handicapvenligt.

Her er hoveddøren hele 87 centimeter bred, så det er nemt at køre ind i huset i rullestol.

 

Vi indrettede ikke bare et enkelt værelse, men en del af huset specielt til familiemedlemmet med handicap:

– Lift i loftet
Så det er lettere at blive hjulpet i seng og op igen

– Niveaufri adgang og skydedør til eget badeværelse
Så familiemedlemmet med handicap har nem adgang til bad og toilet

– Gulvstående handicap-wc med armlæn
Så det er trygt at gå på toilettet

– Hæve/sænke-vask
Så det altid er så nemt som muligt at holde hygiejnen i top

 

Resten af huset er selvfølgelig også indrettet gennemtænkt, samtidig med at stilen og udtrykket er lige så lækkert som i vores andre huse.

 

Kontakt en af vores byggerådgivere for at høre mere om lovkravene eller hvordan vi kan hjælpe dig med et handicapvenligt hus.

Andre blogindlæg

Glade vindere kørte ræs mod Frederik Vesti

November 2022

Glade vindere kørte ræs mod Frederik Vesti

Hybel gav vindere af online konkurrence mulighed for at køre gokart-ræs mod motorsportstalentet Frederik Vesti.

Byggerådgivning med Hybel

September 2022

Byggerådgivning med Hybel

I denne artikel kan I blive klogere på byggerådgivningsprocessen samt de mange fordele, der er ved at bygge med Hybel, når I skal realisere jeres boligdrømme.

Byg nyt hus med os - fem gode grunde til at bygge nyt hus med Hybel

Oktober 2021

Byg nyt hus med os - fem gode grunde til at bygge nyt hus med Hybel

Læs mere om, hvorfor du skal bygge med os

Bestil vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog