
Enfamiliehus med niveaufri adgang
Der kan være mange gode grunde til at bygge dit enfamiliehus med niveaufri adgang.
Niveaufri adgang betyder, at der ikke er (høje) dørtrin eller bundstykker i dørkarmene, som de også bliver kaldt.
Det kan være rart at have et hus uden disse forhindringer.
Især hvis du eller én i din familie sidder i kørestol eller er gangbesværet.
Vi bygger alle vores huse, så det kræver så lidt arbejde som muligt at gøre huset handicapvenligt, hvis det en dag bliver nødvendigt.
Lovkrav til niveaufri adgang
I er som kommende ejere til et ”fritliggende enfamiliehus” forpligtet til at etablere niveaufri adgang ved mindst én af bygningens yderdøre i stueetagen.
I kan søge inspiration og se de udførte løsninger i vores udstillingshuse, hvor belægningen er ført op til døren med rist mod soklen.
Det anbefales, at soklen står blottet mindst 15 cm over belægningen. Hvor dette ikke er muligt, bør der udføres sokkelaffugtning i form af rist eller voldgravsløsning.
Vi sikrer at jeres hoveddør overholder kravet på minimum 77 cm i fribredde, så de fleste kørestole nemt kan passere ind og ud, både for bruger og for hjælper.
Erfaring med handicapvenlige enfamiliehuse
Nogle tror måske, at det er umuligt at bygge et flot hus, når det samtidigt skal være handicapvenligt.
Det er ikke noget problem for os - vi har gjort det. Og vi gør det gerne igen.
En af vores glade kunder fik bygget et enfamiliehus, som var meget handicapvenligt.
Her er hoveddøren hele 87 centimeter bred, så det er nemt at køre ind i huset i rullestol.
Vi indrettede ikke bare et enkelt værelse, men en del af huset specielt til familiemedlemmet med handicap:
– Lift i loftet
Så det er lettere at blive hjulpet i seng og op igen
– Niveaufri adgang og skydedør til eget badeværelse
Så familiemedlemmet med handicap har nem adgang til bad og toilet
– Gulvstående handicap-wc med armlæn
Så det er trygt at gå på toilettet
– Hæve/sænke-vask
Så det altid er så nemt som muligt at holde hygiejnen i top
Resten af huset er selvfølgelig også indrettet gennemtænkt, samtidig med at stilen og udtrykket er lige så lækkert som i vores andre huse.
Kontakt en af vores byggerådgivere for at høre mere om lovkravene eller hvordan vi kan hjælpe dig med et handicapvenligt hus.
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.avif)