
Fra udland til hjemmebane
Vi har fået æren af at følge Mia og Thomas på en helt særlig rejse. Efter noget tid i udlandet flytter de hjem til Danmark og i stedet for at købe noget eksisterende, har de valgt at bygge nyt. Fra bunden. Fra drømmen. Fra mavefornemmelsen. Og det bedste? I får lov at følge med hele vejen!
Vi tager jer med:
Fra tom grund til færdigt hjem og hvordan processen virkelig foregår. I deres tanker om nybyg vs. køb af eksisterende. I det, de glæder sig allermest til. Og hvordan huset langsomt tager form - skridt for skridt. Kort sagt: ærlige overvejelser, processen med både de gode og mindre gode oplevelser, store drømme og et hjem bygget til minder.
Så hvis du selv går med tanken om at bygge nyt eller bare elsker at følge en ægte bygge-rejse, så bliv hængende. Vi deler løbende glimt, opdateringer og små øjeblikke fra Mia og Thomas’ byggeri.
Del 1 - Når hjem ikke bare er en adresse - men en beslutning
Efter flere år i udlandet stod Mia og Thomas med et valg: Skulle de finde noget, der allerede fandtes - eller skabe noget, der passede præcis til deres hverdag?
For dem handlede det ikke bare om mursten. Det handlede om at lande det rigtige sted som familie. Om at give børnene en base. Og om at bygge et hjem, der passer til den måde, de lever på i dag.
I videoen deler de tankerne bag beslutningen - og hvorfor mavefornemmelsen trak dem mod nybyg.
Del 2 - Hvorfor nybyg fremfor renovering?
Friheden i at starte fra bunden
Thomas fortæller ærligt om overvejelserne: Kunne de have fundet et hus og sat det i stand? Ja.
Men ville det nogensinde blive helt deres? For dem blev valget om at bygge nyt et valg om frihed.
Frihed til at prioritere planløsning, lysindfald og hverdagsflow fra start - i stedet for at tilpasse sig gamle rammer.
Hvis du selv står og overvejer nyt vs. eksisterende, kan du sikkert genkende mange af deres tanker.
Del 3 - Rundvisning i huset & tankerne bag plantegningen
Når streger på papir bliver til rum, du kan gå rundt i
Nu begynder det for alvor at ligne et hjem. Fundamentet er støbt, gasbetonen er rejst og pludselig kan man mærke rummene. I videoen tager Mia og Thomas jer med rundt i huset, mens de fortæller om tankerne bag plantegningen. Hvorfor ligger køkken-alrummet lige dér? Hvorfor har de prioriteret, som de har? Og hvordan skal huset fungere i deres hverdag? Her handler det ikke om kvadratmeter for kvadratmeter, men om flow. Om at skabe samlingspunkter og samtidig give plads til ro.
Når man kan gå rundt mellem væggene for første gang, giver det hele en ny følelse. Det, der før var en tegning ovenfra, begynder at føles virkeligt.
Del 4 – Huset bliver lukket
Når vægge bliver til rammer om et hjem
Der sker noget særligt i den fase, hvor huset begynder at lukke sig om sig selv.
Siden sidst er der kommet både døre og vinduer i. Taget er lagt, undertaget er på plads, og huset er blevet isoleret. Det betyder, at byggeriet nu har taget et stort skridt videre - fra rå konstruktion til et hjem, der begynder at føles mere færdigt.
Pludselig ændrer stemningen på byggepladsen sig. Lyset falder ind gennem vinduerne, rummene får deres rigtige udsyn, og man kan begynde at forestille sig, hvordan hverdagen kommer til at udfolde sig her.
For Mia og Thomas gør det også en stor forskel. Hvor man tidligere stod mellem åbne vægge og kunne kigge ud alle steder, begynder huset nu at føles mere som et rumligt helle. Man kan mærke proportionerne på en anden måde - og opleve, hvordan lys, udsigt og rum hænger sammen. Det er stadig et byggeprojekt. Men det er også tydeligt, at huset er på vej til at blive et hjem.
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.avif)