Det er ikke altid let at vælge de rigtige farver til hjemmet. Hos Hybel har vi skrevet en artikel, som kan hjælpe jer lidt på vej.
De grønne farver er på vej tilbage i hjemmet
De grønne nuancer kommer til at spille en stor rolle i de danske hjem. Her er det især den støvede grønne, som har en beroligende effekt og trækker naturen indenfor i hjemmet. Nogen mener, at grøn repræsenterer balance og harmoni, og virker derfor afstressende og motiverende. Ikke nok med, at grøn er en flot farve, så er den også nem at indrette sammen med neutrale og naturlige farver.
Du kan bruge grøn til at skabe en hyggelig stemning for eksempel som på billedet, hvor stuen er blevet stylet med et grønt tæppe, matchende grønne pyntepuder og billeder med samme nuancer.
De fleste kan også nikke godkendende til at have grønne planter stående i hjemmet, da de bidrager med lidt liv, friskhed og hygge til rummet.
Jordfarver på vægge og i indretningen
I tråd med den grønne farve, vender vi også tilbage til naturen og finder tryghed i de brunlige farver eller såkaldte jordfarver. Her kan vi se, at både beige, støvet brun og mørkebrun er inde i de danske stylisters farvepalette igen.
Jordfarver skaber en hyggelig og tryg atmosfære, hvor der er plads til at slappe af. Derfor er der også flere, som vælger at male en væg i sådan en farve enten i soveværelset, stuen eller entréen.
Udover hele vægge, begynder det at blive mere populært med brunlige og beige møbler og pyntegenstande. De lyse og jordfarvede møbler har ofte også en tekstur, der minder om naturlige ruflede overflader eller pels, hvilket bringer naturen endnu mere ind i hjemmet.
Pynt med pastelfarver i hjemmet
Som modvægt til de farver vi ofte finder i naturen, har pastelfarver også taget sit indtog. Vi oplever, at det bliver mere populært at lave et mix mellem de naturlige, neutrale og farverige farver. Sammen med forårets komme og de lyse tider, så er de sarte pastelfarver på vej tilbage ind i danskernes hjem.
Efter en krisetid med Covid-19, hvor farvevalgene var mere sikre, har vi behov for positivitet og optimisme. Af den årsag ser vi i 2022, at lyse pastelfarver oftere bliver en integreret del af flere danske hjem.
Det er nødvendigvis ikke hele vægge i hjemmet, der bliver malet i en pastelfarve, men vi kommer til at se det mere i indretningen. Hvis en væg skal males en pastelfarve, så er det ideelt at vælge til børneværelset, da det giver et legende og spændende udtryk til rummet.
Mere spræl på farverne i køkken/alrummet
Også i køkken/alrummet oplever vi en stigende interesse for farver, men der er også en større og vedvarende tendens til at inkorporere naturlige materialer såsom træ.
Nogen er mere forsigtige, når det kommer til at vælge en anden farve til køkkenet end hvid, da de er bange for, at farverne kommer til at gå af mode igen. Det er heldigvis ikke nødvendigt at vælge samme farve til hele køkkenet, så du kan evt. vælge en køkkenø med en anden farve låger end du har i resten af køkkenet. Det handler også om at finde en tidsløs farve såsom grå, sort, sandfarvet eller brun. Trælameller har igennem længere tid været populært og en eksklusiv feature, som især ses i køkkenet på lågerne.
Valg af farver i hjemmet er bestemt ikke nemt, men vi håber at vores guide har gjort det mere overskueligt og givet jeres inspiration til de mange muligheder. Drømmer du om at bygge et hjem, der passer til dig og din familie, så kan du kontakte en af vores byggerådgivere her, for at høre mere om mulighederne.