Med fokus på samværet i familien og smukke detaljer! Sådan kan Berit og Janus’ tilgang til husbyggeriet kort og præcist beskrives.
Berit og Janus er meget interesseret i nybyggeri og har tidligere bygget hus med et andet firma, men da de i 2019 skulle bygge nyt hus, faldt valget hurtigt på Hybel.
Det var fleksibiliteten og byggerådgivernes opbakning til deres idéer og ønsker, der gjorde udfaldet for parret, der også sætter pris på Hybels hjælp og rådgivning i forbindelse med nedrivningen af det hus, der oprindeligt stod på grunden. Den opgave stod Berit og Janus nemlig selv for.
https://vimeo.com/455800785
Med plads til livet i ét plan
Berit og Janus besøgte mere end 100 udstillingshuse for at finde inspiration til deres nybygger byggeprojekt. I dag er deres drømmehus færdigt og passer til netop deres families behov.
Familiens sociale livsstil kræver et hjem, der egner sig til gæster – hvorfor parret har valgt at smelte køkken og stue sammen til ét stort leverum med ovenlysvinduer og store glaspartier, der lukker lyset ind og giver skønt udsyn til haven.
Store åbne rum stiller krav til akustikken. Derfor har parret valgt at få støjdæmpende akustikpaneler i loftet, som visuelt falder i ét med leverummets udtryk.
“Leverummet fungerer rigtig godt – også når vi har gæster. Vi behøver ikke at dele os op i stue og køkken. Så kan vi være sammen hele tiden,” fortæller Berit og tilføjer, at leverummet er det rum, de opholder sig mest i til dagligt.
https://vimeo.com/455800844
Perfekt plantegning til børnefamilien
Parret har to børn, som det nye hjem også omfavner. De vidste at deres drømmehus skulle indeholde et multirum, der binder husets tre børneværelser sammen. Så længe børnene er små, bruger familien multirummet til at tumle og lege i.
I takt med at børnene bliver ældre, kan rummet tilpasses børnenes behov. Det giver et pusterum til børnene, der kan udfolde sig – men også til forældrene, som kan nyde freden i stuen.
“Jeg tror, multirummet både er et frirum for os voksne og for børnene. De kan trække sig og lege alt, hvad de vil, uden vi kommer og forstyrrer. Samtidig kan vi have samtaler i leverummet,” forklarer Janus.
https://vimeo.com/455800895
Fra skitse til drømmehus
“Vi kom med en plantegning, som vi selv havde “håndtegnet” i Paint, og Hybel formåede at gøre den til virkelighed. Det var ret fantastisk at være med til. De har opfyldt alle vores krav til et godt nybyggeri og er kommet med en perfekt løsning med den rigtige beliggenhed til en familie som vores,” siger Janus om processen.
Hjemmet er designet til at passe til familiens praktiske behov, men rent stilmæssigt er Berit og Janus også begejstrede.
“Vi har bygget en etplans-villa med ensidig taghældning, hvor garagen bryder, så når man ser det udefra, giver det hjemmet et moderne udtryk. Der er højt til loftet i de rum, vi opholder os i og lidt lavere til loftet, der hvor vi sover,” siger Janus.
https://vimeo.com/455800843
Drømmehus med leverum, multirum og dobbelt garage
Vi går op i at møde kunden i øjenhøjde, og vi tager deres ønsker med i processen. I samarbejde med vores dygtige rådgiver, har Berit og Janus fået bygget deres drømmehjem.
Et hjem til mere liv - både for store og små – og et hjem, hvor plantegningen muliggør en løbende tilpasning i takt med at børnefamilien bliver ældre.
Selvom Berit og Janus efterhånden er erfarne nybyggere, regner de med, at det er sidste gang, de har bygget hus. Nu har de nemlig fået deres drømmehjem med leverum, multirum, naturligt lys og garage, fortæller Berit:
“Vores hus vil formentlig ikke være alle andres drømmehus, men det er 100 % - uden nogen former for forbehold - vores drømmehus!”