

140 m² med plads til meget mere, end man skulle tro
Det første "Vores Første Hybel" på Sjælland samler tre værelser, to badeværelser, store opholdsrum og masser af hverdagsluksus på 140 gennemtænkte m².
Vores Første Hybel - Uglebakken 3
,
4140
Borup
5.495.000,-
Hvor meget hus har man egentlig brug for?
På Uglebakken 3 er svaret ikke nødvendigvis "så stort som muligt". Her er det snarere: så gennemtænkt som muligt.
Huset er det første Vores Første Hybel på Sjælland og viser hele idéen bag konceptet i virkeligheden. Vi har skruet ned for mængden af beslutninger og op for de løsninger, vi ved gør en forskel i hverdagen. Det giver et hjem på 140 m², hvor pladsen er prioriteret dér, hvor familien faktisk bruger den.
Det mærker man især i husets fællesrum. Det 28,55 m² store køkken/alrum ligger i åben forbindelse med stuen på 17,70 m², så tilsammen får familien mere end 46 m² til madlavning, måltider, fredagspizza og sofahygge. Skråloftet begynder allerede ved entréen og fortsætter ind mod køkken/alrummet, mens ovenlyset trækker dagslyset ned midt i boligen. Det giver huset en rumfornemmelse, som de 140 m² på papiret ikke helt afslører.
Og så er der de små luksusvalg. Quookeren, som man måske først tænker er "nice to have", indtil man har vænnet sig til kogende vand på sekunder. Og den indbyggede reol fra 3Unika, der giver opholdsrummet karakter og opbevaring uden at kræve endnu et løst møbel. Det er netop den slags løsninger, Vores Første Hybel er bygget op omkring - detaljer, der allerede er tænkt ind som en del af helheden.
Plantegningen er kompakt, men ikke presset. Soveværelset er på 13,15 m², mens to værelser på 11,05 og 11,25 m² giver plads til børn, gæster eller hjemmekontor. Og med to badeværelser på henholdsvis 7,10 og 6,60 m² er der ikke sparet på en funktion, man især lærer værdien af, når flere mennesker skal ud ad døren samtidig.
De praktiske kvadratmeter har også fået deres plads. Et depot på 2,25 m² ligger centralt ved entré og køkken, og bryggerset på 8,30 m² holder vaskemaskine, tørretumbler og hverdagens praktiske gøremål ude af opholdsrummene. Herfra er der direkte forbindelse videre til den 52 m² store garage, så indkøbsposerne har en kort vej fra bagagerummet til køkkenet.
Udefra holdes udtrykket enkelt og moderne med opmurede gavle uden udhæng. Det passer godt til resten af tankegangen: færre unødvendige krummelurer og mere fokus på de løsninger, der giver værdi, når huset skal leves i.
Uglebakken 3 viser, at 140 m² kan være rigtig meget hus, når man holder op med at tænke i flest mulige kvadratmeter og i stedet begynder at tænke over, hvad de enkelte kvadratmeter skal kunne. Det er Vores Første Hybel i en nøddeskal.
Fakta om
Uglebakken 3
,
4140
Borup
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.avif)


