
Inspirerende plantegninger til jeres husbyggeri
En typehus plantegning er stort set et færdigt hus, der er klart til at blive bygget. Alle Hybels plantegninger er nøje gennemtænkte løsninger, hvor der er brugt tid på at finde den bedste udnyttelse af hver eneste kvadratmeter for kunden. Vores populære plantegninger er derfor helt oplagte at bruge, hvis jeres hus skal bygges på en almindelig byggegrund uden særlige udfordringer. Hvis I stadig ikke har fundet en grund, hjælper vi jer også gerne med det. Se vores løbende opdaterede oversigt over grunde til salg her eller fortæl os, hvor vi skal hjælpe jer med at finde jeres.
Jeres ønsker til den daglige brug af jeres nye hjem er det vigtigste for os, uanset om vi skal tilpasse en af vores eksisterende plantegninger til jer, eller om vi skal tegne jeres nye hjem helt fra bunden. Vi tager altid højde for den enkelte families ønsker til det hus, vi skal tegne og bygge. Af den grund bygger vi heller ikke to huse, der er fuldstændigt ens. Nogle af vores kunder skal have en stor hjemmearbejdsplads. Andre vil have et rum, hvor hele familien kan udfolde sig kreativt sammen eller hver for sig. Og der er selvfølgelig også mange, der stadig vil have et fedt herreværelse eller et hyggeligt hobbyrum.
Perfekt plantegning til jeres byggegrund
Mange byggegrunde giver udfordringer ved at være lidt små, have en speciel form eller at skråne ned til vejen. Derfor anbefaler vi altid en grundig gennemgang af de plantegninger, der vil passe perfekt til lige netop jeres grund. Uanset hvordan jeres byggegrund ser ud, kan vi hjælpe jer med at udnytte den fuldt ud ved nøje at gennemtænke placeringen af huset på den.
Vores byggerådgivere og tegnere har mange års erfaring og en meget passioneret tilgang til at give jer mest muligt hjem for pengene. De har tidligere fundet frem til mange løsninger, som ingen andre i branchen kunne, fordi de turde at tænke nyt på baggrund af ”gammel” viden. Har du en særlig udfordring med din byggegrund? Kontakt en af vores byggerådgivere i dag og få vores bud på den bedste løsning.
Tegn jeres egen plantegning
Vi viser vores plantegninger her for at hjælpe jer med at finde inspiration til jeres nye hjem. I skal ikke lade jer begrænse af de vægge eller antal kvadratmeter, der er tegnet på dem. Slet, streg over og tegn jeres egne rum, som det passer jer! I får det bedste resultat, hvis I bare slipper jeres kreativitet fri.
Hos Hybel vil vi også meget gerne hjælpe jer med at tegne huset fra bunden. Vis os jeres idéer og ønsker. Så gør vi dem til virkelighed sammen.
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.jpg)