Februar 2021

Bosat i Grønland og nybygger i Nordjylland

Flere drømme går i opfyldelse på én gang for det unge, eventyrlystne nybygger-par Penille og Tobias.

Sammen venter parret deres første barn og i sensommeren 2020 satte de, sammen med byggerådgiver, Nikolaj Clausen, de endelige streger på plantegningen til drømmehuset, der skulle stå færdigt ved juletid i 2020.

Men de var ikke selv til stede ved overdragelsen af huset – for kort tid efter de indledende byggemøder rejste de til Grønland for at bosætte sig og arbejde som politibetjente i landets tredjestørste by, Ilulissat. Nu står huset færdigt og venter på, at den lille familie flytter hjem i efteråret 2022.

Nybygget hus Hybel Huse

 

En god byggeproces trods stor geografisk afstand

Når Penille og Tobias tænker tilbage og fortæller om byggeprocessen og kontakten med Hybel er det især det gode samarbejde, de fremhæver:

“Jeg kan huske, at Nikolaj på et tidspunkt sagde: “Så hører I fra os, når vi har besluttet, om vi vil bygge for jer”. Jeg kan huske den sætning, fordi det var fedt at vide, at Hybel også tilvalgte os og vores byggeprojekt,” siger Penille. At bygge et drømmehjem er altid et samarbejde mellem Hybel og nybyggerne. Det er derfor vigtigt fra starten at afklare, om det hus, som de ønsker, er et som ligger indenfor de rammer, som Hybel tilbyder.

Og det skulle vise sig, at den gode energi omkring byggeprocessen var gensidig – og forblev det – også da parret rejste til Grønland.

“Det var en kæmpe tillidserklæring fra Penille og Tobias, da de besluttede at bygge hus med os, selvom de ikke var her til at følge processen i detaljer,” siger afdelingschef hos Hybel i Aalborg, Nikolaj Clausen og tilføjer:

“Når man bliver mødt af den form for tillid fra en bygherre, så er man supermotiveret for at præstere og gå den ekstra mil.”

 

Valgte køkken over FaceTime

Selvom mange af de store beslutninger var truffet og husets fundament var støbt, inden parret rejste til Grønland, har der alligevel været behov for online møder og opkald via FaceTime – f.eks. da der skulle vælges materialer og farver til husets køkken og badeværelse. Læs alt om farver i hjemmet her.

“Når man skal gennemføre et nybyggeri på afstand, er det vigtigt, at man føler sig tryg. Men vi har været i gode hænder hos Hybel. De har lyttet til os og gået målrettet efter at opfylde vores drømme. Vi er glade for den måde, de har rådgivet os, så vi har fået mest muligt hus for pengene. De forstod hurtigt, hvor det gav mening for os at skrue op eller ned for at få enderne til at nå sammen. Det er vi glade for,” siger Penille.

“Inden vi selv stod i situationen, undrede vi os lidt over, hvordan andre nybyggere kunne finde på at rejse på lange ferier, mens byggeriet var i gang; “Hvorfor ville de ikke følge processen tæt?” Og så vælger vi selv at flytte til Grønland! Derfor har det været skønt at modtage billeder og video fra Jens Peter, vores byggeleder, der har holdt os opdateret gennem processen. Det havde han ikke pligt til at gøre – men det har betydet meget for os, at han tænkte i den retning,” tilføjer Tobias.

Køkken-alrum Hybel Huse

 

Drømmehuset venter i Danmark

Mens parret nyder Grønlands natur, kultur og anderledes arbejdsforhold, ser de også frem til at flytte hjem og ind i det nye hus, som ikke bare er et nybygget hus, men deres helt eget drømmehus.

Huset er et forskudt længehus med saddeltag og med et rummeligt køkken/alrum med køkkenø og en hyggelig alkove.

 

 

Køkken-alrum Hybel Huse

 

Garage-drømmen blev til virkelighed

Et andet af parrets store ønsker var at få en garage med plads til to biler og nogle gode, praktiske arbejdsborde:

“Garagen var vigtig for mig. Og vi havde et ønske om at få to separate porte i – men der måtte vi gå på kompromis,” siger Tobias.

“Byggegrunden, som Penille og Tobias har bygget på, er formet som en ruder, og indkørslen op til garagen er stejl. De to parametre havde betydning for, hvordan vi kunne placere huset på grunden – og samtidig få plads til en 60 m2 stor garage. Men fordi Penille og Tobias takkede ja til at få én stor port i garagen i stedet for to, så lykkedes det os at få kvadratmeter-regnskabet til at gå op,” siger Nikolaj Clausen og fortsætter:

“Men det er faktisk meget sigende for, hvordan Penille og Tobias gik til opgaven og håndterede processen. De var positive og samarbejdede med os om at finde gode løsninger.”

Garage Hybel Huse

 

Første sommer i drømmehuset

I sommeren 2021 rejser familien hjem til Danmark for at holde ferie i seks uger. Udover at nyde hinanden, ferien og det nye hus, skal tiden også bruges på at anlægge haven.
“Vi glæder os til at opleve det færdige hus for første gang og flytte ind. Det bliver en helt særlig oplevelse,” siger Penille.

Nybygget hus Hybel Huse

 

Andre blogindlæg

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Oktober 2023

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Da Jeppe og Nina skulle bygge nyt, var det ikke kun vigtigt for dem at få et hus...

Tina og Thomas bygger nyt hus med Hybel

April 2022

Tina og Thomas bygger nyt hus med Hybel

Hør mere om byggeprocessen fra start til slut som førstegangsbygger.

Fra drøm til drømmehus

Marts 2022

Fra drøm til drømmehus

Karina og Kasper fra dokumentarserien "De sjældne danskere" har bygget nyt hus med Hybel. Her kan du læse om deres rejse fra boligdrøm til indflytning og om de overvejelser og særlige ting i processen, de oplevede undervejs.

Gør drømmene til virkelighed

Kontakt vores byggerådgivere

Kontakt Hybels Byggerådgivere