Oktober 2018

Lavenergihuse i praksis

Når du vil have et lavenergihus, er der mange ting at huske på.

Vi holder os hele tiden opdaterede på de nyheder om lavenergihuse, som kommer fra Byggestyrelsen.

Byggestyrelsen står for at lave reglerne for denne hustype, og de bliver tit opdateret.

Vi har allerede bygget huse efter bygningsklasse 2020. Hele byggebranchen troede, at det ville blive det nye reglement, men der er kommet lempelse af reglerne.

Siden 1. juli 2018 har man kun kunnet søge byggetilladelse efter Bygningsreglementet 2018 (BR18). 

Når man som Hybel bygger efter BR18 bliver huset et lavenergihus.

 

Lavenergi hus efter BR18

I Hybel bygger vi ydermure, som er 410 mm dybe. Murstenene fylder 108 mm. Så går der 100 mm til den indvendige porebetonvæg, og imellem dem isolerer vi med 190 mm isolering.

Nå du har saddeltag eller valmtag, kommer der i alt 506 mm isolation ovenpå. De nederste 95 mm er isolering i glasuld, og så fordeler vi 406 mm granulat udover.

Hvis du har mange, store vinduer, skal der lidt ekstra isolering til. Så lægger vi typisk 420 mm i. 

Det mindste, vi isolerer i fundamentet med, er 320 mm.

Lavenergihuse må ikke slippe kold luft ind eller varm luft ud. Det sørger husets klimaskærm for.

Det er den, der gør det største arbejde for at give dig et lavt energiforbrug og godt indeklima.

Vi laver en trykprøve for at sikre os, at tætheden er 0,7 liter pr. sekund pr. kvadratmeter ved 50 pa.

 

Krav og regler

Din kommune kan sagtens have krav til lavenergihuse, som er skrappere end bygningsreglementet.

Detter er ofte et krav hvis den kollektive varmeforsyning fraviges.

Vi ved, hvordan reglerne er i din kommune, så du kan altid kontakte en af vores byggerådgivere for at høre, om du for eksempel er nødt til at bygge med jordvarme og solceller.

 

Lavenergihuse er også mindre huse

Lavenergihuse er stadig en lidt ny ting på markedet.

Der var engang, hvor man ikke bekymrede sig så meget om, hvor meget energi et hus brugte.

Men så kom oliekrisen i 70’erne. Pludselig blev det rasende dyrt at varme husene op med de gamle oliefyr. Og de el-radiatorer, som sad i mange huse, blev også dyrere at bruge.

Siden er mange gamle huse blevet efterisolerede, fordi de havde for lidt eller slet ingen isolering.

I dag er der (så vidt vi ved) ingen, der bygger uden grundig isolering.

Men der er også andre ting, du kan overveje, når du vil bygge et hus med lavt energiforbrug.

Fx kræver det mindre energi at varme dit hus op, jo mindre det er.

Du kan også installere solceller med tilkoblet batteri til opladningaf el-bil mv.

Vi har specialiseret os i at bygge helt uden spildplads. Det er også med til at holde dit energiforbrug nede.

Andre blogindlæg

Gode råd til energibesparelser i hjemmet

Januar 2023

Gode råd til energibesparelser i hjemmet

I denne guide giver vi dig seks gode råd til effektive energibesparelser i hjemmet

Energimærkning af huse: Forstå forskellene

Januar 2023

Energimærkning af huse: Forstå forskellene

Hvad er energimærkning og hvorfor bruger man disse? I vores guide kan du blive klogere på forskellene og hvad det betyder for jer som husejere.

Overvejer I at bygge nyt eller renovere?

November 2022

Overvejer I at bygge nyt eller renovere?

Læs mere om de vigtige overvejelser, som er værd at have med i beslutningsprocessen inden, at I begiver jer ud i at bygge nyt eller renovere

Gør din boligdrøm til din drømmebolig

Start med at booke et møde eller en fremvisning

Hybel - Find en planløsning