December 2021

Tip: Byg en alkove og skab mere plads i hjemmet med Hybel

Læs om vores alkove løsninger og få inspiration til jeres husbyggeri

Vi har skrevet en række gode tips, så du kan få den alkove, der passer bedst ind i dit kommende hjem. Her kan du kan læse om alt fra størrelse og funktion til indretning og integrations løsninger.

Hvilken størrelse skal din alkove have?

For at kunne definere den helt rigtige størrelse til din alkove, er det vigtigt at tænke over formålet. Hvem skal bruge alkoven, hvad skal den bruges til, og hvor mange kvadratmeter ønsker du at ofre på den?

I de nye hjem er det blevet populært med store og åbne rum, men der var mangel på en god hyggekrog – heraf udsprang trenden med alkoven. Flere begyndte at indtænke et læsehjørne og en legekrog.

Byg en alkove: Hyggelig alkove i køkkenalrummet med hynde og pyntepuder, som kan bruges til læsehjørne.

Alkoverne var i starten 60 cm dybe, så den kunne fungere som ekstra siddeplads og på sigt kunne udskiftes med indbyggede skabe.

Så blev alkoverne 90 cm dybe, så der var plads til at man kunne sidde deri og læse en bog.

For tiden er alkoverne omkring de 90 til 120 cm dybe, således at der kan være flere personer i alkoven. Det betyder at børnene har mulighed for at lege i dem, og alkoven fungerer mere som en hule i stedet for en siddeplads.

I takt med at alkoverne bliver dybere, bliver de også længere. Nu om dage ser vi alkover, der er 200 cm lange. Derved kan den også bruges til gæsteseng, hvis behovet opstår. Det er også et godt sted at snuppe en lur efter en lang arbejdsdag.

Sådan integrerer du alkoven i din plantegning

Som regel bygger man en alkove i husets køkken/alrum, så børnene har et sted de kan lege, og hvor de voksne kan holde et øje på dem, imens de laver mad.

Fordelen ved en alkove i køkken/alrummet er, at den også kan bruges som ekstra siddeplads, når du har mange gæster på besøg. Her sidder man godt og behageligt, og alkoven kan fungere lidt ligesom en siddebænk.

Hvis dit hus kommer til at ligge på en grund med en god udsigt, så vil det være ideelt at placere alkoven, sådan at du kan nyde den fra dit yndlingssted.

Byg en alkove: Alkove med en gråmalet bagvæg med levende lys og et blødt tæppe.

Byg en alkove med Hybel

Der er mange forskellige måder at bygge en alkove på. For at tilpasse alkoven og dens placering ift. plantegningen og dine ønsker, prioriterer vi en god dialog mellem bygherre, rådgiver og tegnestue. Hvis du er i tvivl om, hvordan din alkove skal være, så kan du læse om fordele og ulemper ved nogle af vores alkoveløsninger.

Den åbne alkove har ikke en synlig overligger, og her er loftshøjden den samme i både åbningen og i alkoven. En åben alkove fremstår som en integreret del af rummet i stedet for sit eget lille rum, da der ikke er en kant.

Den lukkede alkove er en løsning, hvor loftshøjden stiger inde i alkoven i forhold til åbningen. Det får din alkove til at fremstå mere som en lille hule, frem for et hul i væggen. En anden form for lukket alkove vil være hvor åbningen til alkoven er smallere end selve alkoven, og man derfor kan gemme sig lidt heri.

Byg en alkove: Alkove med trælameller på bagvæggen og med en indbygget hylde til bøger eller en læselampe.

Ligesom man har et sidebord ved siden af lænestolen, så har vi også lavet en alkoveløsning med en indbygget hylde. Her er det muligt at opbevare dine yndlingsbøger og elektronik eller hygge med levende lys.

Det er muligt at lave et lampeudstik i alkoven, så du kan få en god læselampe eller noget hyggebelysning derind. Det kan også være en fordel med en stikkontakt eller to, så du kan have din mobil, computer eller tablet til opladning.

Indretning af din alkove

Det vigtigste i alkoven er hynden. Vi tænker meget over stilen i resten af hjemmet og vælger herefter et materiale, der passer ind med indretningen. Nogle gange er det også en god idé at tænke praktisk og fx vælge et let aftørreligt materiale, hvis du har små børn, som skal bruge alkoven.

Du kan også gøre lidt ekstra ud af bagvæggen i din alkove, hvis du ikke ønsker, at den bare skal være hvid. Det er både muligt at få sat trælameller op, men du kan også male din alkove i en flot farve og pynte med billeder eller lignende.

Alt afhængig af hvilken funktion alkoven skal have, så kan du indrette den, så det passer perfekt til dit formål. Vi plejer ofte at indrette med pyntepuder og et blødt tæppe, så man kan sidde og hygge i alkoven.

Byg en alkove: Midnatsblå køkken med messinggreb og en alkove med trælameller på bagvæggen.

I vores udstillingshuse kan du opleve mange forskellige alkoveløsninger og se, hvordan vi har stylet dem. Hvis du har brug for rådgivning til, hvordan du kan bygge en alkove i dit hjem, så kontakt din byggerådgiver eller tegnestuen.

Andre blogindlæg

Guide til køkken-alrummet: Hjemmets hjerte

Juni 2022

Guide til køkken-alrummet: Hjemmets hjerte

Køkken-alrummets plads i det moderne hjem.

Inspiration til farver i hjemmet med Hybel

April 2022

Inspiration til farver i hjemmet med Hybel

Vi introducerer dig til 2022's farvepalet

Danmarks Fedeste Hybel ligger i Haderslev

Marts 2022

Danmarks Fedeste Hybel ligger i Haderslev

Et utal af fede løsninger og et drømmesamarbejde med Hybel har givet Louise og Flemming deres drømmehus – og titlen som Danmarks Fedeste Hybel 2021.

Bestil vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog