
Dobbelthus – til dig der vil bygge flerfamilieshus
Forestil dig at bo side om side med dem, du har kærest og vil dele en hverdag med – uden at dele opvask eller fjernbetjening. Et dobbelthus er til dig, der vil have privatliv og fællesskab i samme pakke.
Dobbelthus, tvillingehus, 2-familieshus, flerfamilieshus... der er mange navne til denne type af huse. Men du får ikke bare to huse. Du får to hjem, der er bygget sammen med omtanke for både funktionalitet og familieliv.
Et flerfamiliehus handler ikke kun om mursten – det handler om jeres livsstil. Og det er en oplagt løsning for jer, der gerne vil være tæt på dem, I holder af uden at bo ovenpå hinanden. 
Dobbelthuse giver jer også mulighed for at dele omkostninger, fx til grund og byggemodning, så I kan få mere hus for pengene. 
Med et dobbelthus får I fordele i byggeprocessen og fleksibilitet i hverdagen.
Hvad er et dobbelthus?
Et dobbelthus – også kaldet tvillingehus eller tofamiliehus – består af to separate boliger, der er bygget sammen som én bygning, men som er adskilt med en brandmur.
Læs om forskellen på flerfamilieshuse her.
I får hver jeres private bolig med egen indgang, terrasse og have. Husets plantegning og indretning tilpasses til jeres individuelle behov, så I får et hjem bygget til minder – minder, som I kan dele med jeres nabo!

Byggetekniske fordele ved dobbelthuse
Når I bygger dobbelthus, får I en særlig gevinst – udover hyggeligt naboskab. I får en række byggetekniske fordele med i pakken.
Først og fremmest er det billigere at bygge to boliger under samme tag end to separate huse. I deler fundament, ydermur, tag og tekniske installationer – og det kan mærkes på både byggebudget og energiforbrug.
Derudover er et dobbelthus typisk nemmere at bygge på mindre grunde end to separate huse, fordi I får udnyttet pladsen maksimalt.
Også når det kommer til varmeøkonomi og energimærkning, kan dobbelthuse være et klogt valg. Den fælles væg giver lavere varmetab, og det betyder lavere varmeregning på den lange bane.
Hos Hybel tænker vi altid fremad – vi planlægger de tekniske løsninger, så de både matcher nutidens krav og morgendagens behov. Og selvfølgelig sørger vi for at alle regler, byggeløsninger og materialer spiller sammen.
Plantegninger af dobbelthuse
Uanset om I drømmer om et klassisk længehus, et moderne forskudt hus eller et vinkelhus for at nyde godt af sollyset, kan vi bygge det som dobbelthus.
Vi tegner og bygger hvert hus fra bunden. Det gælder også dobbelthuse, som skal passe til netop jeres behov. I kan få inspiration til dobbelthusets plantegning i vores samling af plantegninger.
Kan man ændre plantegningen på et dobbelthus?
Ja, du kan ændre plantegningerne på dobbelthuset. Du kan få inspiration til plantegningen fra vores tidligere løsninger, men vi tegner dit hus fra bunden.

Hvad koster det at bygge et dobbelthus?
Prisen på et dobbelthus afhænger af alt fra plantegning, grundens placering og hældning til materialevalg, energiløsninger og omfanget af jeres tilpasninger.
Hos Hybel giver vi jer ikke halve tal og falske “fra-priser” – vi beregner jeres pris ud fra jeres ønsker, og det tager vi os tid til. I får skarpe priser, fordi vi er specialiseret i nybyg – også når det gælder dobbelthuse.
Se vores priseksempler på nybyg her.
Byg dit dobbelthus med Hybel
Vi ved godt, at det kan virke som en stor beslutning at bygge et dobbelthus – men hos Hybel tager vi jer i hånden hele vejen.
I får en fast byggerådgiver, der kender jeres sag og sørger for, at både plantegning, byggetilladelser og budget spiller. Vi kobler faste eksperter på som tegnere og byggeledere, så I er i trygge hænder. I får altså et fast team med 3 velkendte personer, der er med jer hele vejen!
Vi bygger dobbelthuse, som vi bygger alle vores typehuse: med fokus på jer, jeres behov og jeres hverdag. Det er ikke bare kvadratmeter og materialer – det er rammerne for jeres liv. Så skal vi tage en snak om jeres dobbelthus? Book et møde her – vi glæder os til at høre, hvad I har i tankerne.

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.avif)