H-hus med saddeltag
Hvis du bare ikke kan få plads nok, er et H-hus med saddeltag nok noget for dig.
Huset er perfekt til dét, vi kunne kalde ”regulære” byggegrunde. Altså byggegrunde, som er store og kvadratiske.
For denne hustype kræver god plads at bygge på. Men så får du også et stort hus – og hjem til meget mere.
Når du vælger at få bygget et H-hus med saddeltag, behøver du ikke at gå på kompromis noget sted.
Du kan fx få adgang til loftrummet fra carporten, garagen eller en overdækket terrasse. Så slipper du for at se på en loftlem inde i huset.
Under saddeltaget kan du så nøjes med at have loftrum nogle steder.
Hvis du får bygget loftrum over bryggers og børneværelser, kan vi gemme husets ventilationsanlæg af vejen deroppe.
Og du får stadig god plads til at opbevare skitøjet, glansbillederne og alle de andre ting, som du ikke kan nænne at skille dig af med.
Spændende rum i H-hus med saddeltag
Når du vælger at få dit H-hus bygget med saddeltag, har du mulighed for at få meget varierede værelser.
Et populært valg er at få højt til loftet i køkken og stue. Her kan vi føre loftet helt op til kip og bygge det med akustikplader, så du er garanteret god lyd i fællesrummene.
Samtidig kan du få indrettet værelserne med hems.
Så kan børnene indrette hyggelige soveværelser oppe under loftet, og du kan få ekstra plads til opbevaring i soveværelset, hvor det samtidig er lettere at få fat på, end hvis du havde lagt det på loftet.
Du kan se nogle af vores spændende løsninger for andre kunder under plantegninger.
Hvorfor H-hus med saddeltag?
H-hus med saddeltag er perfekt til dig, som ikke er bange for at fylde lidt i landskabet og vise din personlige stil gennem et unikt husbyggeri.
Hvis din byggegrund er helt uden udfordringer, og du har et fornuftigt budget at bygge dit drømmehus for, kan det være den helt rigtige løsning for dig.
Vi vil anbefale dig at tage fat i en af vores byggerådgivere for at blive sikker på, om denne hustype passer til dig.
Saddeltaget giver dig lidt mere læ til husets store gårdhave. Derfor får du altså mere ud af det hyggelige miljø, huset giver dig, når du vælger den type tag.
Fordi saddeltag er den billigste type tag, kan det også gøre det lettere for dig at gøre din boligdrøm til virkelighed, hvis du vælger det.
Mange af vores kunder vælger saddeltag, når de har set prisen på at få bygget et H-hus med ensidig taghældning.
Så kan de få råd til et større hus eller en dobbelt garage med gulvvarme.
Kontakt os og få svar på dine spørgsmål om hustyper.
Gør drømmene til virkelighed
Kontakt vores byggerådgivere