

Et hjem med overraskelser gemt bag hver dør
På Bagervej 1 i Sønderborg finder I et hjem, der overrasker. Ikke med ubehagelige overraskelser eller underlig planløsninger - men med plads, lys, moderne teknologi og gennemtænkte detaljer, som gør hverdagen både nemmere og rarere. Her får I 183 m² i alt det et nyt hus skal kunne indeholde, hvor både store og små øjeblikke har plads til at folde sig ud.
Åbningstider:
Huset holder åbnet hver søndag kl. 13-15.
Huset er til salg!
4.550.000,-
Husets højdepunkter
Skjult walk-in
Soveværelset gemmer på en lille luksus: en skjult walk-in garderobe, der giver følelsen af hotel – hver eneste dag. Bag en elegant væg får I et rum til ro og overblik, hvor tøj, sko og tasker får deres faste plads, uden at fylde i soveværelset. En detalje, der ikke bare handler om opbevaring – men om velvære i hverdagen.
Gang udnyttet til lille multirum
I stedet for at lade gangarealer være spildplads, er der tænkt i funktion. Den centrale gang i huset er gjort til et lille multirum – perfekt til lektier, gaming, en kreativ krog eller bare et frirum, hvor man kan trække sig lidt tilbage uden at være alene. Et godt eksempel på, hvordan kvadratmeterne arbejder for jer.
Skrålofter i køkken/alrum og stue
Hjemmets hjerterum – køkken/alrum og stue – løftes i mere end én forstand. Skrålofterne skaber en fantastisk rumfornemmelse og trækker dagslyset helt op i kip, hvilket giver både energi og ro på samme tid. Her er højt til loftet – både fysisk og mentalt – og rummet lægger op til alt fra morgenhygge til gæstemiddag.
Garage med muligheder
Den integrerede garage gør hverdagen mere bekvem – især på regnvejrsdage eller med sovende børn på bagsædet. Men det stopper ikke der. Her er også mulighed for opbevaring, værksted eller hobbyrum, alt efter hvad jeres liv kalder på. En praktisk løsning med masser af potentiale.
Kort om huset
Huset på Bagervej rummer 183 veludnyttede kvadratmeter, fordelt på en gennemtænkt planløsning, der både skaber ro og rum til fællesskab. Midt i huset ligger det store køkken/alrum med loft til kip og direkte udgang til haven. Stuen er placeret lidt for sig og giver mulighed for at trække sig tilbage uden at være væk fra det hele.
Børneafdelingen ligger samlet i den ene ende af huset med tre værelser og eget bad, mens forældreafdelingen har egen privat afdeling med soveværelse, bad og et skjult walk-in. Gennem hele hjemmet er der fine detaljer som depotrum, integreret opbevaring flere steder og et gangareal, der er praktisk udnyttet som multirum.
Bryggerset har indgang direkte fra den integrerede dobbeltgarage, og her er både vask, opbevaring og god arbejdsplads samtidig med at du finder en praktisk løsning i en travl hverdag. I Garagen finder du også husets teknik i form af jordvarmeanlægget opbevaret. Alt i alt et hjem, der er nemt at flytte ind i og nemt at føle sig hjemme i.
Fakta om
Bagervej 1
,
6400
Sønderborg
Andre udstillingshuse på Sjælland
Andre udstillingshuse i Østjylland
Andre udstillingshuse i Nordjylland
Andre udstillingshuse i Syd- og Sønderjylland
Andre udstillingshuse i Vestjylland
Andre udstillingshuse på Fyn
Breinholtparken 12
6710
Esbjerg
Breinholtparken 10
6710
Esbjerg
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.jpg)