
Dorthe og Kurt fik mere hjem for pengene hos Hybel
I dag nyder de livet i deres 128 kvm store vinkelhus. Se hvordan deres hjem blev til på et bagepapir, og hvordan Hybel løste opgaven
Fra bagepapir til drømmehus: Dorthe og Kurt fik mere hjem for pengene
Da Dorthe og Kurt vinkede farvel til arbejdslivet, flyttede de i en lejebolig. Men de fandt hurtigt ud af, at pensionen og en høj husleje var en dårlig kombination. Løsningen blev hverken en brugt bolig eller en dyrere lejlighed – de valgte i stedet at bygge en helt ny seniorbolig, hvor budgettet er lige så trygt som fundamentet.
For Dorthe og Kurt var det ikke drømmen om luksus, der satte gang i byggeplanerne. Det var sund fornuft. Efter at have kigget på brugte huse, stod det klart, at udgifter til renovering og vedligehold hurtigt kunne løbe løbsk.
”Vi opdagede noget overraskende: Vi kunne faktisk bygge et helt nyt hus og sidde for en lavere månedlig udgift, end vi gjorde i vores lejebolig,” fortæller Kurt.
Mere hus for pengene
Parret havde allerede fået et tilbud fra et andet byggefirma, men da de mødte byggerådgiveren fra Hybel, faldt brikkerne for alvor på plads. Her var kemien god, og det viste sig hurtigt, at de kunne få markant mere for deres budget hos Hybel.
”Vi lagde vores maksimale budget frem og spurgte ærligt: ’Hvad kan vi få for det?’. Det budget har vi faktisk holdt, selvom vi endda fik en ekstra udgift til grunden undervejs,” siger Kurt.
Se vores priseksempler på nybyg, og opdag hvad der er muligt for dig.

En tegning på bagepapir
Med 42 års erfaring fra deres tidligere hus vidste Dorthe og Kurt præcis, hvad der fungerede. Og hvad der absolut ikke gjorde. De vidste, at de ville undgå besværlige vinduer over køkkenbordet, en entré, der aldrig blev brugt, og en lang indkørsel, der krævede for meget snerydning. Dorthe tog sagen i egen hånd og tegnede deres kommende hjem på et stykke bagepapir, som hun tog med til mødet med byggerådgiveren.
”Vi griner stadig af mig over det bagepapir,” fortæller Dorthe med et smil. ”Men det fungerede! Sammen fik vi skabt et hus på 128 kvadratmeter uden spildplads, som er nemt at gøre rent, og hvor vi kan komme rundt med en rollator, hvis det en dag bliver nødvendigt.”
Stort ønske om funktionelle valg og lysindfald
Selvom fokus var på praktik, er der ikke sparet på de detaljer, der gør huset til et hjem. Dorthe og Kurt valgte blandt andet:
- Loft til kip i køkken-alrummet for at skabe luft og rummelighed.
- Et praktisk viktualierum og en stor bruseniche.
- En overdækket terrasse, så udelivet kan nydes i alt slags vejr.
- Indbyggede vindueskarme, der giver plads til pynt og personlighed.
Processen var præget af hurtige beslutninger, fordi parret var så afklarede. ”Vi kiggede på udstillingshuse og valgte materialer, der var enkle og pæne. Vi blev bakket op i vores valg hele vejen,” forklarer Dorthe.

Tryghed lige om hjørnet
Under byggeriet boede parret kun 500 meter fra grunden. Med deres egen byggenøgle i hånden kunne de følge med i hver en detalje. Samarbejdet med byggelederen var tæt, og selvom der opstod små udfordringer med lokalplanen, blev de løst hurtigt og professionelt.
Den største overraskelse? Huset blev færdigt før tid.
Det perfekte seniorliv
I dag nyder de livet i deres 128 kvm store vinkelhus. Der er plads til de fem børnebørn og overnattende gæster, men huset er ikke større, ”end at vi ikke bliver væk fra hinanden,” som Dorthe udtrykker det. En af de detaljer, de er mest glade for, er køkken-øen og den tilhørende ”kaffe-ø” med lydisolerede lameller. Her nydes frokosten og morgenkaffen i rammer, der føles helt rigtige.
Dorthe og Kurts bedste råd:
”Man får meget mere for pengene ved at bygge nyt. Varmeudgifterne er lave, vedligeholdelsen er minimal, og man får et hus uden trapper. Det kan ikke gøres bedre eller billigere.”
Læs flere fordele ved nybyg her.

Vil en seniorbolig også lige være det rigtige for jer?
Går du også med tanker om at bygge en praktisk og økonomisk seniorbolig, der passer præcis til jeres behov? Vi står klar til at hjælpe med at få tegningerne fra bagepapiret og ud i virkeligheden.
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.avif)