Nybyg eller eksisterende hus?

Se fordelene ved nybyg vs. brugt bolig her – få inspiration til at skabe et hjem, der er helt dit eget, vedligeholdelsesfrit og energieffektivt!

Mange familier overvejer både brugte boliger og nybyg, når de leder efter nyt hjem – og der er fordele og ulemper ved begge dele.

Når du drømmer om nyt hus, handler det om mere end fire vægge og et tag. Du vælger rammerne for fremtidens børnefødselsdage, fredagspizza i køkkenet og alle livets begivenheder – store som små.  

Her får du et overblik over, hvad du får med et nybygget hjem – og hvordan det kan være et stærkt alternativ til at købe et eksisterende hus.

Den første store beslutning

Når I står overfor at skulle finde et nyt hjem, er det ofte et af de helt store spørgsmål: Skal vi købe et eksisterende hus – eller bygge fra bunden?

Et eksisterende hus kan virke som den hurtigste vej til nyt tag over hovedet. Huset står der jo allerede, så både beliggenhed og indretning er bogstaveligt talt til at tage og føle på! Der er som regel færre beslutninger at træffe, hvilket kan være fristende. Til gengæld følger der typisk også kompromiser med – både på indretning, energistandard og stand.  

Vi kommer ikke uden om, at der skal træffes mange beslutninger, når man vælger nybyg. Til gengæld får I muligheden for at tilpasse hjemmet til jeres behov og ønsker – og så slipper I for større renoveringer, ombygninger og løbende vedligehold i mange år frem. Også inden for nybyg skal der indgås kompromiser – det kan være økonomien, byggegrunden eller noget tredje, der præger rammerne for dit drømmehus. Spørgsmålet er, hvad du kan gå på kompromis med?  

Det er ikke et simpelt enten-eller, og der er ikke ét rigtigt valg for alle. Derfor giver det mening at tage valget alvorligt – og undersøge de to muligheder grundigt.

Skal I bygge nyt eller købe et eksisterende hus?  

Lad os blive helt konkrete på de afgørende forskelle og fordele ved både nybyg og eksisterende huse.

Frihed til selv at bestemme

Når du vælger nybyg fremfor et eksisterende hus, kan du helt selv definere rammerne om fremtiden.

Du vælger selv planløsning, rumfordeling, facade og tagtype. Om der skal være walk-in og bryggers til tøj og mudrede støvler … Og om I har behov for dobbelt garage. Og og og …  

Sammen tegner vi jeres hjem fra bunden. Ikke noget med at leve med den tidligere ejers køkkenløsning eller mangle plads til ungernes tasker og sko i entreen. Når du bygger nyt hus, er valget dit.  

Det er den slags frihed, brugtmarkedet ikke kan give dig!

Vi forstår godt, hvis de mange valg kan virke overvældende. Vores bedste råd? Involver en kyndig rådgiver tidligt i processen. En som forstår at inspirere, guide og sammen med jer finde frem til netop de løsninger, der skaber de perfekte rammer for jeres fremtidige minder.

Minimum vedligehold – maksimal kvalitetstid  

Et nybygget hus er opført med moderne materialer, nye installationer og tekniske løsninger, der lever op til nutidens krav. Det betyder, at du i mange år fremover kan undgå større udgifter til renovering og løbende vedligehold.

I modsætning til ældre boliger, hvor energiforbedringer, vedligehold og reparationer ofte skal planlægges og budgetteres i etaper, får du her en bolig, der spiller 100% fra første dag – både funktionelt og æstetisk. Vinduer, tag, el, VVS og overflader: Alt er nyt og har lang levetid. Slip for bekymringer om skjulte skader i konstruktionen, slidte installationer eller behov for en uforudset kælderrenovering om to år.

Det giver ikke bare ro i maven, men også bedre mulighed for at planlægge familiens økonomi. Og hvad der er mindst lige så vigtigt for mange: Du kan lade fritid være fritid. Tid, du kan nyde med dine nærmeste, bruge på at dyrke dine interesser – ja, på alt muligt andet end istandsættelse og besvær.

Kort sagt: Det kan godt betale sig at bygge nyt fremfor at renovere.

Huset stiger i værdi – og er nemmere at sælge

Et hus stiger typisk i værdi over tid, uanset om det er nyt eller brugt. Fordelene ved et nybygget, arkitekttegnet typehus ligger i, at I undgår mellemregninger for renoveringer – og dermed kan realisere hele værdistigningen uden ekstra investeringer.

Derudover viser analyser, at boliger med moderne energistandarder – som nybyggerier – ofte omsættes lettere og med bedre kvadratmeterpris, fordi købere værdsætter lave energiregninger og ny teknologi.

Men det handler ikke kun om økonomi – også om bekvemmelighed. Når huset er opført efter gældende krav og klar til indflytning, er der typisk færre forhindringer i salgsprocessen.

Selvfølgelig afhænger boligpriser og værdistigning af mange faktorer (som beliggenhed, marked og individuelle valg), men med nybyg har du et stærkt udgangspunkt. Så hvis I en dag vælger at sælge, kan det gøre både processen nemmere og resultatet bedre.

Energimærker der kan mærkes

Et nybygget hus er isoleret og opført efter de nyeste bygningsreglementer. Og det kan mærkes – både i komforten og på varmeregningen.

I modsætning til mange ældre boliger, hvor isolering, vinduer og varmeanlæg kan være forældede, lever nybyg op til nutidens krav til lavt energiforbrug. Det betyder, at varmen bliver inde i huset om vinteren og nemmere holdes ude om sommeren. Et godt indeklima og stabile temperaturer gør hverdagen lettere – især for børnefamilier, hvor komfort og driftssikkerhed er vigtigt.

Samtidig kan man vælge løsninger som jordvarme, solceller eller ventilationsanlæg med varmegenvinding, som ikke bare er grønnere – men også billigere i drift. Mange af disse løsninger kan godt eftermonteres i ældre huse, men det kræver ofte større ombygninger og ekstra investeringer.

Et konkret eksempel:
Forestil dig to huse på 140 m² – ét nybygget og ét opført i 1980.

  • Det nybyggede hus opføres efter BR18-krav og vurderes ved salg typisk til energimærke A2020, hvilket giver et årligt varmeforbrug på cirka 3.000-4.000 kr. (kilde).
  • Det ældre hus har ofte energimærke D eller E, hvilket kan betyde en varmeregning på op mod 20.000 kr. om året – afhængigt af varmekilde og isoleringsgrad (kilde).

Over 10 år betyder det en forskel på op til 150.000 kr. i varmeudgifter alene.  

Dertil kommer, at boliger med gode energimærker i gennemsnit sælges hurtigere og til højere priser – boliger med energimærke A kan opnå op mod 15% højere salgspris sammenlignet med boliger i samme område med mærke D eller dårligere (kilde) og salgstiden forkortes med op mod 40 dage på boliger med energimærke A, B og C i forhold til boliger med energimærke E, F og G (kilde).

Med et nyt hus får du som udgangspunkt et bedre energimærke end i langt de fleste eksisterende boliger – og det er noget, både elregningen og fremtidige købere vil sætte pris på.

Hvad koster det egentlig?  

Det med priserne ... Ja, det kan være lidt af en jungle.

Hos Hybel skyder vi ikke fra hoften med kampagnepriser eller skjulte gebyrer. Vi regner på det, så du ved, hvad du får – og til hvilken pris. Så har du også noget at sammenligne med priserne på de eksisterende huse på markedet.

Du kan se vores konkrete priseksempler på nybyg. Her får du et klart billede af, hvad der kan lade sig gøre, hvis du vil bygge et hjem skabt til minder.  

Og bare rolig, det behøver ikke koste en formue. Konceptet Vores Første Hybel er et godt eksempel på, hvordan du kan få et arkitekttegnet hus til typehuspris – helt uden at gå på kompromis med kvalitet eller stil. Her får I 140 optimalt udnyttede kvadratmeter fra 2.340.000,- hvis I bygger i Jylland/ Fyn, og 2.675.000,- på Sjælland. I slipper for uoverskuelige valgmuligheder og dyre tilvalg – for alle de bedste tilvalg er allerede inkluderet i prisen.

Nybyg er ikke kun mursten – det er hverdagslykke

At vælge et hjem er ikke kun et spørgsmål om facade, værelsesfordeling og gulvvarme.

Det handler om, at du får friheden til at bo, som du gerne vil. Et hjem der passer til din familie, din livsstil og din økonomi – fra start.

Så i stedet for at reparere, male og vedligeholde et eksisterende hus kan du bruge din tid på det, der virkelig tæller: familie, fritid og fremtid.

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.