Januar 2020

Efterspurgte lejeboliger bygges nu i Østbirk

Bygherre har købt etape 1 af Hybels rækkehusprojekt tæt på Horsens. Han regner med at have boligerne klar til udlejning 1. august 2020.

For godt og vel to år siden kunne man i Horsens Folkeblad læse, at borgere i Østbirk efterspurgte lejeboliger. Benny Mikkelsen, beboer i Østbirk, var dengang ude og fortælle, at boligmarkedet er aktivt i området og beboerne manglede især noget mindre at flytte i, når børnene var flyttet hjemmefra, og man med alderen ønskede noget, der krævede mindre vedligehold.

Både borgmester, Peter Sørensen (S), og lokalt byrådsmedlem, Birthe Knudsen (løsgænger), gik ind i sagen, som også nåede andre ører. I dag er tre parter nemlig klar til at præsentere projekt Søgrundene, som skal imødekomme beboernes behov.

”Vi blev gjort opmærksomme på, at der var en mangel på boliger i Østbirk og satte straks i gang for at undersøge, hvordan vi kunne hjælpe,” fortæller Brian Langvad, direktør i Hybel. ”Der var et ønske om, at boligerne skulle ligge centralt fx ved Savværksgyden. Da det sammen med en af vores trofaste samarbejdspartnere HM Entreprenør var lykkedes os at finde jord til bebyggelse i det område, kunne vi begynde at projektere.”

Jacob Wollenberg fra CASA Group (til højre), som tidligere har formidlet projekter for Hybel, fik til opgave at finde en køber, der ville og kunne gøre Søgrundene til virkelighed. Efter flere interesserede emner endte det med at blive René Husballe (til venstre), som selv oprindeligt er fra Horsens, der meldte sig som bygherre:

”Fra starten har Jacob og jeg haft en rigtig god og tryg dialog, som har givet mig stor tillid til at projektet bliver en succes. Østbirk er en dejlig by, som jeg holder meget af og området omkring Søgrundene er virkelig smukt. Vi har allerede nu modtaget henvendelser fra flere, der ønsker at blive skrevet på venteliste til lejemålene, så jeg er meget positiv,” fortæller René Husballe.

Byggeriet er i fuld gang og kommer til at bestå af 10 mindre dobbelthuse – og muligvis flere afhængigt af efterspørgslen. Husene vil være forbundet to og to, variere i størrelsen 79 til 99 m2 og have en lille tilhørende have med terrasse. Alle lejemål er med egen carport og skur samt en fælles parkering til gæster.

Potentialet for byggeaktivitet i Østbirk er egentlig relativt højt. I øjeblikket er der 14 parcelgrunde til salg via Hybel, som er beliggende på en sidevej til Torpvej, den nye vej Hobolthsvej. Det er ligeledes på denne vej, at Søgrundene vil blive opført med forbindelse til Stenagervej via en kort gangsti. 

”De 10 dobbelthuse er beliggende i et lukket vænge med rolige og sikre omgivelser, så de både er velegnede til byens ældre, enlige samt familier med et par børn,” siger René Husballe. ”På den måde håber vi på at kunne imødekomme efterspørgslen og også give mere end først ønsket.”

Boligerne forventes klar til indflytning 1. august og interesserede lejere kan kontakte René Husballe på telefon 4112 6096.

Andre blogindlæg

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Oktober 2023

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Da Jeppe og Nina skulle bygge nyt, var det ikke kun vigtigt for dem at få et hus...

Tina og Thomas bygger nyt hus med Hybel

April 2022

Tina og Thomas bygger nyt hus med Hybel

Hør mere om byggeprocessen fra start til slut som førstegangsbygger.

Fra drøm til drømmehus

Marts 2022

Fra drøm til drømmehus

Karina og Kasper fra dokumentarserien "De sjældne danskere" har bygget nyt hus med Hybel. Her kan du læse om deres rejse fra boligdrøm til indflytning og om de overvejelser og særlige ting i processen, de oplevede undervejs.

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog