Hvor skal jeres drømmehus ligge?

Hvad skal du være særligt opmærksom på, hvad bør du overveje og hvilke spørgsmål skal du og din familie stille jer selv, når det handler om beliggenhed og nybyg?

Hvor jeres drømmehus skal bygges, kan være svært at svare på, og der er mange ting, der spiller ind i forhold til beliggenhed. Beliggenhed handler nemlig ikke kun om den geografiske placering, men lige så meget om grundens udformning, lokalplanen og lignende. 

 

Drømmen om den perfekte grund

Hvis I går og drømmer om at finde den perfekte grund, kan det godt være, at I kommer til at drømme i lang tid. For den er meget svær at finde. Alle grunde har nemlig fordele og ulemper, så det handler i høj grad om at finde en grund, der kan give jer størst værdi nu og på lang sigt. 

Derfor kan I med fordel starte med at lave to lister, når I skal finde en byggegrund og en beliggenhed til jeres kommende hus: Én med krav og én med ønsker. På den måde kan I nemlig få et overblik over, hvad der er ‘need to have’ for jer, og hvad der mere bare er ‘nice to have’. Listerne her kan også hjælpe jer med at holde styr på budgettet for jeres nybyggerprojekt, så I kan holde jer indenfor jeres økonomiske rammer og få råd til det hele. 

I de kommende afsnit herunder i blogindlægget, stiller vi nogle spørgsmål, som kan gøre jer klogere på, hvad der er vigtigst for jer i forhold til beliggenhed, og hvad I bør være opmærksomme på, når det komme til forskellige byggegrunde. 

 

 

Drømmer I om et bestemt geografisk område?

Den geografiske placering er et godt sted at starte, når I skal finde en beliggenhed til jeres kommende hus. Vil I gerne bo tæt på byen og dens muligheder, eller vil I gerne ud i lidt mere landlige og rolige omgivelser? Det er klart, at jo tættere på de større byer, I kommer, jo dyrere kan det også blive. Hvis I gerne vil have mest mulig økonomi til selve huset, kan den geografiske placering derfor have meget at sige. 

Der er mange, der vælger at flytte tilbage til deres barndomsby, men også mange, der gerne vil være en del af et nybyggerkvarter. Hvis I drømmer om at bygge nyt skal I kigge på, hvor der er nyudstykninger i området. Hvis der ikke findes nogle nyudstykninger i området, har I også mulighed for at begive jer ud i et nedrivningsprojekt. Det afhænger af både jeres temperament og økonomi. 

Det kan være svært at finde en geografisk placering, og der er mange ting at tage højde for. Ved at stille jer selv følgende spørgsmål kan I måske komme tættere på svaret: 

  • Har I en drømmelokation i Danmark? 
  • Er det vigtigt for jer at være tæt på eller bo i én af de større byer i Danmark?
  • Vil I gerne være tæt på natur og grønne områder?
  • Er det en prioritet for jer at være tæt på familie?
  • Er I blandt dem, der pendler til og fra arbejde, og skal motorvejen derfor være til at nå inden for kort tid?

 

Drømmer I om et lokalsamfund med masser af muligheder?

Der er ingen tvivl om, at lokalområdet har meget at sige i forhold til, hvordan I som familie kan få hverdagen til at gå op. Inden I beslutter jer for en bestemt beliggenhed, er det derfor en god idé at kigge på, hvordan lokalsamfundet i området ser ud, og hvilke muligheder der er. 

  • Er der gode indkøbsmuligheder tæt på?
  • Ligger den lokale skole og daginstitution inden for kort afstand?
  • Er der et godt foreningsliv for både børn og voksne?
  • Kan hele familien trygt færdes via stisystemer på tværs af området? Og er der gode muligheder for at tage offentlig transport?

Hos Hybel udvikler vi altid kun byggegrunde der, hvor der er en positiv udvikling og vækstmuligheder. På den måde kan familier nemlig trives på bedst mulig vis og blive en del af et velfungerende lokalområde, hvor der både er gode indkøbsmuligheder, skole og daginstitution til familiens yngste medlemmer, foreningsliv og fællesskab. 

 

 

Drømmer I om en bestemt type hus og plantegning?

Mange starter med at kigge på en plantegning, når de skal i gang med et nybyggerprojekt, men i virkeligheden er det byggegrunden og dens størrelse, udformning og placering, der er allervigtigst at kigge på. Den bestemmer nemlig, hvilke muligheder I har i forhold til den hustype og plantegning, I ønsker. 

Det siger næsten sig selv, at større grunde giver flere muligheder, mens mindre, smalle og mere kantede grunde giver knap så mange. Men til at starte med, skal I finde ud af, hvad der er vigtigst for jer: Har I brug for meget plads? Regner I med, at familien skal forøges inden for den nærmeste fremtid? Vil I gerne have en stor have og en terrasse? Skal bilen have en carport? 

Der er utrolig mange ting, I skal tage stilling til. Men det er vigtigt, at I gør det. På den måde er I nemlig sikre på, at I får en grund, der passer til jeres drømme og ønsker.

Når vi hos Hybel bygger nyt, er det altid vores klare anbefaling, at placere så meget hus som muligt i det nordøstlige hjørne for at få mest ud af solen i haven. Grundens placering i forhold til vejen er også en faktor, der spiller ind. Hvis I gerne vil have en stor have, kan det give god mening at lægge huset mod vejen, men igen handler det meget om, hvad der giver værdi for jer - vil I gerne kunne sidde og vinke til naboerne, eller vil I gerne have mest muligt privatliv? 

 

Drømmer I om at holde styr på nybyggerbudgettet?

Det gør de fleste. Derfor skal I som noget af det første få tjekket jordbunden på jeres byggegrund. Den kan nemlig være meget forskellig fra grund til grund. Med jordbundsprøver bliver I klogere på, om der er behov for ekstrafundering og omfangsdræn. Det er altså et af de steder, hvor I bestemt ikke skal springe over, da det ellers kan ende med at blive dyrt. 

Hvis I ikke kan finde en nyudstykning og derfor har kastet jer ud i et nedrivningsprojekt, er det især vigtigt at få tjekket jordbunden for eventuel forurening og nedgravede elementer som for eksempel gamle olietanke. 

 

 

Har I styr på alt, der har med beliggenhed at gøre?

Overblikket her kan i hvert fald hjælpe jer godt på vej mod at finde jeres drømmebeliggenhed. Hvis I stadig er i tvivl eller har spørgsmål, vil vi hellere end gerne hjælpe jer, og vi stiller gerne vores store erfaring og ekspertise til rådighed. Det gælder også, hvis I skulle have behov for at få kigget en grund efter eller skal guides hen mod et område, som tager højde for jeres ønsker og krav. 

Vi har altid flere byggegrunde til salg rundt omkring i hele Danmark, og alle vores byggegrunde tager selvfølgelig højde for lokalområdets muligheder, gode grundforhold og den rigtige jordbund. 

 

 

Andre blogindlæg

Få skabt luksus i hverdagen

Få skabt luksus i hverdagen

Ifølge ordbogen er luksus dét, at noget er særligt raffineret, udsøgt, pragtfuldt eller overdådigt og dermed giver en følelse af stor nydelse, velvære eller rigdom. 
Få en sikker byggeproces, når du bygger nyt hus

Få en sikker byggeproces, når du bygger nyt hus

Når I har sikret jer en byggegrund, fået udarbejdet plantegningen og fået styr på den nødvendige dokumentation, er tiden endelig kommet til at tage det store skridt og begynde byggeriet. Men hvordan forløber selve byggeprocessen, og hvad kan man forvente?
Mulighederne ved byggegrunde i ny udstykning

Mulighederne ved byggegrunde i ny udstykning

Hvis I gerne vil starte helt fra begyndelsen af og skabe jeres drømmehjem på en helt ny grund i et nyt område, så vil en byggegrund i ny udstykning være en rigtig god løsning for jer. Med sådan en byggegrund er mulighederne nærmest uendelige.

Gør din boligdrøm til din drømmebolig

Start med at booke et møde eller en fremvisning

Hybel - Find en planløsning