Hybel fortsætter sponsorat med nykåret europamester

Siden starten af året har Hybel været personlig sponsor for det unge motorsportstalent Frederik Vesti. Hos Hybel er vi enormt glade for at kunne fortsætte samarbejdet, og vi ønsker i samme omgang stort tillykke med europamesterskabet!

Hybel er det hurtigst voksende byggefirma i Danmark. Frederik Vesti er det største danske talent i dansk motorsport, og han har også fart på. Derfor er vi stolte af og glade for samarbejdet med den unge og ihærdige racerkører.

I skrivende stund er Frederik Vesti nykåret europamester i den europæiske Formel 3-serie. Her kæmpede han om sejren for det italienske storhold Prema Powerteam mod prominente navne som Enzo Fittipaldi, Olli Caldwell og ikke mindst David Schumacher.

Med fuldt fokus og en ekstraordinær arbejdsindsats har Frederik Vesti leveret hele 13 sejre og en masse podieplaceringer i 2019. Den samlede sejr var således allerede i hus, inden der blev taget hul på sidste afdeling af sæsonen på legendariske Monza i Italien i starten af oktober 2019. Frederik Vestis arbejdsdiciplin og dedikation gør os stolte og endnu mere sikre på, at vi har valgt at støtte det helt rigtige talent.

Dybt i Hybels DNA ligger der et ønske om at gøre drømme til virkelighed for danskerne. For det meste er der tale om boligdrømme, men med samarbejdet med Frederik Vesti, har vi nu også mulighed for at gøre racerdrømme til virkelighed for dem, der drømmer om at prøve kræfter med et af motorsportsverdenens allerstørste talenter. Således kunne Hybel indfri drømmene for ca. 80 håbefulde danskere i midten af oktober 2019, hvor der blev indbudt til go-kart race mod den nybagte Europamester i Racehall, Aarhus.

Se videoen fra arrangementet og fornem den gode stemning fra en fantastisk dag.

 

https://vimeo.com/368728960

 

Det er med stor begejstring, at vi kan meddele, at samarbejdet fortsætter i 2020, hvor Hybel som personlig sponsor ser frem til nye udfordringer på racerbanen – og til mange flere sjove arrangementer med Frederik Vesti.

starstarstarstarstar
Det er den bedste beslutning vi har taget at vælge Hybel som vores byggefirma.
Leon
starstarstarstarstar
Vi bor nu i vores drømmehus! Og det er i høj grad takket være Hybels gode arbejde!
Maja & Peter
starstarstarstarstar
Hvis vi skulle få den idé at bygge igen, så bliver det helt sikkert med Hybel.
Sanne