0:00

Kræsne husbyggere

Pernille og Søren ville ikke nøjes, og det kan vi sådan set godt forstå! Det er 3. gang, Pernille bygger hus. Derfor – og lidt fordi hun arbejder for designvirksomheden Bolia – har hun meget klare holdninger til indretningen af sit hjem.

Søren arbejder for Electrolux og har selv stået for at indrette køkkenet med eksklusivt inventar og hvidevarer.

Hvis man skal være lidt fræk, kan man godt kalde dem kræsne. Men det var ikke noget problem for os at give dem, hvad de ville have.

Som Søren siger:

”Daniel og Heine var gode til at fange alt det, vi ville have, med det samme. Vi ændrede mening en del gange, men der var ingen sure miner over noget af det.”

Erfaringer med nybyggeri med fire soveværelser

Pernilles to børn har fået deres egne værelser. Sørens drenge bor der kun i weekender, så de havde kun to krav til deres fælles værelse:

- Et skrivebord med plads til to computere

- To senge

Det kunne vi nemt løse. Samtidig har løsningen givet Søren lidt mere luksus.

Han har nemlig indrettet værelset ved siden af stuen til et dejligt kontor, som kan bruges i hverdagen.

Væggen mellem kontoret og stuen er forberedt til den dag, børnene flytter hjemmefra. Så vil den let kunne fjernes og stuen bliver endnu større og lysere.

Byggeriet var færdigt før planen, selvom vi tog os god tid til at finde de rigtige løsninger.

”Jeg synes, man kan mærke Finn Mortensens ånd i Hybel. De har ligesom ham en personlig interesse for de huse, de bygger,” siger Søren.

0:00
0:00

Personlige løsninger i H-hus

Vi hjalp også Pernille og Søren med andre detaljer.

Alle værelserne har udgang til egen terrasse, så hele familien kan nyde haven, den fantastiske udsigt og solen, når de har lyst til det.

Vi tegnede et ekstra ovenlysvindue ind og anbefalede modeller, som kan åbnes.

”Vi havde ikke selv tænkt på det, men det er vi blevet virkeligt glade for. Hybel gav os mere lys og luft. Det gør, at der aldrig bliver for varmt inde i huset.”

Husets to badeværelser har lys indbygget bag spejlene. Pernille og Sørens egen bruseniche fik en indbygget hylde til sæber.

Og så har Pernille og Søren selv tilføjet det eksklusive sorte køkken med den flotte hvide bordplade.

De fik også sat en blomstrende fotostat op i den lille entre, hvor deres hund bor.

Vil du heller ikke nøjes med en standardløsning til dit nye hjem?

Tag kontakt til en af Hybels byggerådgivere eller start med at bestille vores inspirationskatalog, hvor du kan kigge på en masse forskellige planløsninger, læse om hustyper og få inspiration til indretningen.

Vil du heller ikke nøjes med en standardløsning til dit nye hjem?

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.