Knækhus med enkelt eller dobbelt knæk

Denne hustype kan være den helt rigtige løsning, hvis du har fundet en byggegrund med skæve vinkler eller en grund med en smuk udsigt, som du gerne vil indramme og have udsyn til fra de fleste rum i huset.

Det bløde knæk gør det let at placere huset på grunden og stadig få plads til at udnytte haven og anlægge en terrasse.

Vi bygger både denne hustype med et enkelt og dobbelt knæk.

Knækhuset med et enkelt knæk er egentlig en mellemting mellem længehuset og vinkelhuset. Knækket ligger et sted mellem den helt rette vinkel og længehusets manglende vinkel.

Indvendigt bliver huset meget spændende at se på af den knækkede plantegning. Rummene op til knækket vil få nogle anderledes vinkler. Selvom vi selvfølgelig bygger væggene i vater, som de skal, vil vinklerne ikke være som i klassiske værelser.

Hvis du drømmer om at indrette et anderledes hus, må du hellere tage et kig på de plantegninger, vi har af knækhuse.

 

Hybel Typehuse Knaekhus

 

Dobbelt knækhuse giver lys og spændende rum

Et dobbelt knækhus giver en symmetri, som du ikke får i klassikerne, det er inspireret af. Hvis du kombinerer de ens knæk med et fladt tag, vil du få et minimalistisk look.

Du kan også vælge at få dit dobbelte knækhus bygget med saddeltag eller ensidig taghældning. Begge dele giver vidt forskellige udtryk til huset.

Et hus med dobbelt knæk fungerer bedst, hvis det er størren end 160 m² . Næsten ligesom i vinkelhuset får du haven og terrassen tæt på i denne type.

Knækket er også med til at gøre, at du kan få mere lys ind i huset. Vi sørger selvfølgelig for at placere dit hus på din grund, så du får mest muligt ud af solens vandring.

Kontakt os og få hjælp til at tegne dit drømmehus med knæk.

 

Sådan indretter du dit knækhus

Når vi tegner denne type huse – om de så er med et enkelt eller dobbelt knæk – sørger vi for at indrette dem uden spildplads.

Vi hjælper dig med at tænke brugen og indretningen af dit nye hjem igennem, inden vi bygger det. Vores erfarne byggerådgivere har også gode forslag til, hvordan du bedst udnytter haven og terrassen ud for knækket.

Hvis du vælger at få stue og køkken-alrum i husets knæk, kommer dit loft til at give huset endnu en unik detalje. Hvis du vælger loft til kip, vil overgangen i knækket i loftet blive synlig som det gode stykke håndværk, det er.

Udvendigt er der også en god mulighed for at understrege knækket i huset med en ekstra stor terrasse – måske endda ført rundt om huset, så alle i familien har adgang til at nyde solen, når den kommer forbi deres vinduer.

Få hjem til mere i dit helt eget knækhus. Kontakt os i dag.

Bestil vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog