

Forskudt vinkelhus i palæstil med øget loftshøjde, sprosser og gesims
I denne villa finder du 185 m² herlighed i flot palæstil med vandskuret facade, røde tegl og naturligvis gesims på både facade og gavl. Hertil kommer der fokus på øget lysindfald med en lofthøjde på 262cm i hele huset.
Åbningstider:
Hver søndag kl. 13-15
Huset er til salg!
5.595.000,-
Når I ankommer på Kalvehaven 2, bliver I mødt af et forskudt hus med idyllisk have og rolig natur.
Når I træder ind via husets sildebensbelagte og rummelige entré der også fungerer som fordelingsgang finder I et stort bryggers. Bryggerset er praktisk indrettet med teknikskab, tørretumbler, vaskemaskine samt masser af bordplads til at klare vasketøjet. Gangen fører jer ligeledes til de to første værelser samt et badeværelse med bruseniche og indbygget shampooniche.
Som I hurtigt vil fornemme, når I bevæger jer gennem huset, er hele huset udført med 20 cm ekstra loftshøjde, der tilfører ekstra rummelighed til samtlige rum.
I den forskudte vinkel byder huset på et hyggeligt og rummeligt køkken-alrum, som har store sydvendte vinduespartier og god plads til et stort spisebord, hvor venner og familie kan samles til både hverdag og fest. Selve køkkenet er indrettet med en stor køkkenø med god plads til opbevaring, madlavning og på modsatte side, finder I kogesektionen. I køkkenet er der også to højskabsvægge, hvor det ene giver adgang til det skjulte depot. Fra køkken/alrummet er der også direkte adgang til husets tredje værelse. Alt i alt finder I husets hjerte, der giver god mulighed for sociallivet og hyggelige stunder med familien.
En stue, der indbyder til hygge
Husets stue ligger i forlængelse af køkken/alrummet. Stuen er både rummelig og hyggelig med god plads til sofa, lænestole og hvad I ellers kunne tænke jer ifb. med hygge, samvær og gode stunder.
Sidst, men ikke mindst finder I husets voksenafdeling, som består af et stort soveværelse med eget walk-in-closet samt et lækkert badeværelse. Sovesværelset og walk-in-closet er belagt med det blødeste gulvtæppe til de kolde morgener, der gør det hyggeligt, men stadig bevare det moderne udtryk. I det store Walk-in på næsten 9 m² finder du en hver kvinde eller mands drøm med rigeligt skabsplads med bordplads i midten til smykker og yderligere opbevaring.
I forlængelse af voksenafdelingen findes det store badeværelse. Badeværelset har en lækker gennemgående hylde langs den ene væg med plads til opbevaring og nipsting. Badeværelset har desuden et rummeligt bad med glasvæg og dobbeltbruser.
Det samlede helhedsindtryk af huset leder derfor tankerne hen på kvalitet og følelsen af de gamle palævillaer i moderne fortolkning. Perfekt til jer der drømmer om begge dele.
Fakta om
Kalvehaven 2
,
4681
Herfølge
Andre udstillingshuse på Sjælland
Andre udstillingshuse i Østjylland
Andre udstillingshuse i Nordjylland
Andre udstillingshuse i Syd- og Sønderjylland
Andre udstillingshuse i Vestjylland
Andre udstillingshuse på Fyn
Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen
Det er nemt, hurtigt og kun et klik væk. Hent kataloget herunder og lad rejsen begynde.
.jpg)