Ensidig taghældning til dit hus

Taget med ensidig hældning er blevet et moderne og ret populært valg. Det ensidige tag giver huset karakter, fordi husets ene side får en stor, markant facade.

Ydermurene har forskellige højder, så du på den ene side får højere til loftet og mulighed for større vinduer. I den anden side får dit hus normal højde – som hos os er lidt højere end normalen.

Vi kan godt forstå, hvorfor flere af vores kunder nu vælger denne tagtype til deres bolig. Faldet på denne type tag er markant, og faldet har betydning for mere end bare husets arkitektur.

Når du vælger dette tag, er du sikret mod, at regnpytter, isflager og fodbolde samler sig på taget. Det hele finder vej ned i tagrenden på den lave side af dit hus.

Du har samtidig mulighed for at installere solceller, hvis du har planer om at få et naturligt bidrag til din elregning.

Tag med dette fald bliver afsluttet langs kanten med zinkinddækninger. Det er med til at få dit hus til at se flot, minimalistisk og stilrent ud – uafhængigt af den type hus du vælger.

Hvis du er typen, som ikke vil gå på kompromis med arkitekturen og ikke vil have et hus som de fleste, så er denne type tag et godt valg.

Kontakt en af vores byggerådgivere, hvis du vil vide mere om ensidigt tag.

 

Hybel typehuse ensidig taghældning

 

Typehus med ensidig taghældning

Vi bygger vores hustyper med en så enkel arkitektur, at den ensidige taghældning passer godt til de fleste. Du kan læse mere om, hvad tagformen betyder for de enkelte typer huse her:

    Hvis du er vild med den simple og funktionalistiske arkitektur, kan du også overveje at gå hele vejen og bygge et hus med fladt tag.

     

    Ensidig tag og dets udfordringer

    Vi skaber som nævnt faldet i taget ved at mure den ene side af huset højere op end den anden. Det betyder, at der går flere mursten og en del flere arbejdstimer til at bygge dit hus, hvis du vælger tag med ensidigt fald.

    Du kan læse mere om det ensidige tags konstruktion her. De ekstra materialer og den ekstra arbejdstid gør dette tag dyrere end for eksempel et saddeltag eller et valmtag.

    Det er vigtigt at tænke opbevaring ind i din planløsning og dit inventarvalg, når du bygger et hus med ensidigt tag, der er nemlig ikke noget loftrum til opbevaring under taget.

    Kontakt os, hvis du vil have professionel hjælp med at finde den rigtige tagtype til dit drømmehus.

     

    Find en planløsning der matcher jeres ønsker og behov

    Hybel - Find en planløsning