Vinkelhus med ensidig taghældning

Vinkelhus med ensidig taghældning er til dig, der kan lide klassiske huse med et moderne twist.

Vinkelhuset er en klassiker, som du kan finde i alle dele af Danmark.

Mange af vores kunder vælger denne hustype, fordi det bringer dem helt tæt på haven. Du får nemlig en dejlig krog udenfor i husets vinkel.

Med et tag, som hælder til den ene side, får det klassiske hus et anderledes og friskere udtryk. Det gælder både inde og ude.

Vi murer husets ene side højere op end den anden.

Du bestemmer selv, hvilken vej taget skal hælde.

Men vi kan anbefale dig at udnytte de høje mure til større vinduer.

På den måde får du mest ud af udsigten i den retning.

Og du får solens hjælp til at lyse og varme hele huset op.

 

Skal jeg vælge vinkelhus med ensidig taghældning?

Vinkelhuset med denne type tag er en opfriskning af det klassiske hus.

De fleste af denne type er bygget med saddeltag. Men måske vil du foretrække et hus med ensidigt tag, fordi:

  • Det er let at finde plads til på de fleste byggegrunde
  • Det bygger på et tidløst design, som virker
  • Du på samme tid får et unikt og moderne udtryk
  • Dine lofter bliver spændende
  • Du får regulære rum, som er lette at indrette (i modsætning til i knækhuset med ensidig taghældning)

 

Et vinkelhus bliver altså mere spændende, når vi bygger det med ensidig taghældning.

Og det er stadig let at indrette og placere på grunden.

Men er der så overhovedet en grund til, at du ikke skal vælge at bygge et vinkelhus med ensidig taghældning?

 

Hybel vinkelhus med ensidig taghældning

 

Ulemper ved vinkelhus med ensidig taghældning

Der er ikke mange ulemper ved det klassiske vinkelhus.

Det giver dig udsigt til haven fra flere rum end et længehus, og du får samtidig mulighed for nogle flotte linjer gennem huset.

Med ensidig taghældning bliver de linjer meget anderledes at se på. Nogle af vores kunder kan ikke lide det, og så vælger de saddeltag eller fladt tag i stedet.

En af de største ulemper ved denne taghældning er, at den koster mere end saddeltaget, og at det er en løsning, som holder i færre år.

En anden ulempe er, at du ikke får loftrum over dit hjem.

Derfor skal du altså bruge flere kvadratmeter i stueplan, hvis du gemmer på mange ting.

Huse med ensidigt tag er et nyere fænomen.

Derfor har nogle husbyggere eksperimenteret med store udhæng og kommet til at bygge huse, som fylder mere på grunden, end de egentlig må.

Det har fået nogle kommuner til at forbyde huse med ensidigt tag i deres lokalplaner for nye boligområder.

Vi bygger altid ensidigt tag uden udhæng. Derfor kan vi tit få lov til at bygge med denne type tag, selvom der står i planen, at man ikke må.

Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig med at få overblik over mulighederne for dit byggeri.

Gør drømmene til virkelighed

Kontakt vores byggerådgivere

Kontakt Hybels Byggerådgivere