Knækhus med ensidig taghældning

Hvis du drømmer om et hus, som virkelig skiller sig ud og har spændende vinkler over alt, så er et knækhus med ensidig taghældning lige sagen.

Denne type hus er en fusion mellem længehuset og vinkelhuset – som er de 2 mest klassiske hustyper i Danmark.

Hvor vinkelhuset har en regulær og skarp vinkel, er knækhuset blødere i knækket.

Vinklen, som tit er på 45 grader – lige midt mellem de to klassiske hustyper – giver en masse spændende vinkler indenfor.

Når væggenes anderledes vinkler bliver kombineret med det hældende loft under den ensidige taghældning, får du et virkeligt unikt udtryk.

Det er ikke for sarte sjæle, men det vil også give en masse spændende muligheder for indretningen af dit hjem.

Taget giver også rig mulighed for at få naturligt dagslys ind i dine spændende rum.

For at få hældningen murer vi den ene ydermur højere end den anden. Det giver plads til store vinduer.

Hvis de ikke vil give dig nok lys og luft, anbefaler vi også at få fjernbetjente ovenlysvinduer i taget.

 

Skal jeg vælge knækhus med ensidig taghældning

Knækhuset med ensidigt tag er ikke en hustype, som man ser så mange af i danske boligkvarterer.

Men det kan være et godt valg til dig, som:

– Vil have et supermoderne og helt unikt hus

– Tør at tage udfordringen med værelser, som ikke er helt almindelige rektangler

– Ikke har brug for et loftrum

– Har en udfordrende byggegrund

– Vil have det minimalistiske udtryk uden at bygge med fladt tag

Vi har god erfaring med at udnytte pladsen i denne type hus, så du ikke kommer til at savne opbevaringspladsen på loftet.

Du kan også få meget af den plads, du mangler, i et udendørs depotrum eller værkstedsskur, som ikke tæller med i de dyre boligkvadratmeter.

Det kan vi integrere i din carport, så du altid kan komme til dine opbevarede ting i tørvejr.

Helt ærligt så synes vi, at det er vildt spændende at bygge knækhuse med ensidigt tag.

sig bare til, hvis vi skal hjælpe dig med at få knækket din boligdrøm.

 

Ulemperne ved knækhus med ensidigt tag

Der er ikke nogen tvivl om, at dette hus og tag kræver en helt speciel smag.

Det kan nemlig være en stor udfordring for nogle at se sig selv i et hus med anderledes vinkler i både væggene og loftet.

Du kan se eksempler på, hvordan vi indretter knækhuse, iblandt vores plantegninger.

Måske er det heller ikke tilladt at bygge med denne type tag på din udstykning.

Det er forskelligt fra kommune til kommune - og endda fra kvarter til kvarter i den samme kommune.

Men vi hjælper dig meget gerne med at undersøge, om du må bygge med ensidigt tag.

Kontakt os og få hjem til mere i et unikt hus.

Vi finansierer hus og grund i hele byggeperioden for 0 kroner

Hybel - Den nye grundpakke Hybel - Den nye grundpakke