Grunde til salg i Silkeborg
Er du på jagt efter en grund til salg i Silkeborg? Så lad os hjælpe dig. Når vi har byggegrunde til salg, lægger vi billeder og beskrivelser op her på siden.
Silkeborg er en helt unik by at bygge hus i. De store, rene søer er omringet af et fantastisk smukt landskab, så du næsten kan være sikker på at få den vildeste udsigt, uanset hvor du køber en grund i Silkeborg.
Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig med at finde en byggegrund i Silkeborg.
Byen har masser af gode folkeskoler, daginstitutioner og offentlige legepladser. Så du får ikke langt til pasning eller gode legemuligheder.
Du får også god udsigt til at holde dig i gang – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig. Byen har store arbejdspladser som Linak, Sanistål og Jyske Banks hovedsæde. Og inden for en times kørsel kan du nå ud til over 600.000 arbejdspladser i Øst- og Midtjylland.
Kommunen støtter op om de selvstændige og iværksætterne. Det er nemt at få råd, hjælp og et stærkt sammenhold med andre selvstændige – fx med en god kontorplads i Ferskvandscentret ErhvervsPark eller kontorfællesskabet G-kraft.
Store byggegrunde i Silkeborg
Silkeborg Kommune udvikler flere nye udstykninger, hvor vi gerne vil hjælpe dig med at få fat i den byggegrund i Silkeborg, som passer til dit drømmehus.
Der er en helt fantastisk kultur i byen. Engang blev papiret til de fleste danske pengesedler lavet her. I dag er Papirfabrikken sin egen bydel med Jysk Teater- og Musikhus, Radisson Blu-hotel og erhvervslokaler, som blandt andet huser Midtjyllands Avis.
Du får også en masse kultur for pengene andre steder i byen. På Museum Jorn kan du se fantastiske malerier og andre kunstværker fra blandt andre Asger Jorn og Per Kirkeby. Alle, der elsker jazz, kender også Silkeborg for Riverboat Jazzfestival, som siden 60’erne har dyrket klassisk jazz på og omkring søerne.
Midtjyske byggegrunde tæt på natur og vand
Silkeborg er kendt for de kæmpestore søer, og silkeborgenserne får også virkelig meget ud af dem. De kalder Silkeborg for Danmarks Outdoor Hovedstad. Byen har klubber for fiskeri, kano, kajak, svømning og Silkeborg Motion-Tri-Klub, som arrangerer Danmarks Smukkeste Triathlon.
Men du behøver faktisk ikke at være en vandhund for at bo i byen. Hvis du vil dyrke andre former for motion udendørs, kan du finde Danmarks bedste mountainbike-ruter i de store skove eller løbe eller gå en tur langs vandet.
Byen har også en god golfbane og selvfølgelig en del træningscentre, hvor du kan få sved på panden uden at skulle ud i regn og blæst, hvis nu det der outdoor slet ikke er dig.
Tag fat i os, hvis vi skal hjælpe dig med at finde den helt rigtige grund i Silkeborg.