Oktober 2022

Inspiration til indretning af soveværelset

Få en god nattesøvn med et godt soveværelse

Selvom soveværelset primært bruges til at sove i, er det faktisk det rum, man bruger allermest tid i. Derfor mener vi også, at soveværelset kræver ekstra kærlighed og opmærksomhed, når det kommer til indretning og funktionalitet.

Læs vores guide om hvordan I indretter det perfekte soveværelse, så det både passer til jeres stil, men også sikrer jer den mest optimale nattesøvn.

 

Et soveværelse designet til den gode nattesøvn

Når I skal indrette jeres soveværelse, skal I huske at have den gode nattesøvn i fokus. Jeres valg af indretning kan være med til at skabe de perfekte rammer så f.eks. larm, lys og temperatur ikke har en negativ indvirkning på jeres søvnmønstre.

Men skal man gå på kompromis med rummets indretning og æstetik i jagten på den gode nattesøvn? Bestemt ikke!

Stilfuldt og simpelt soveværelse - Hybel

Hvilke gardiner skal I vælge?

Mørklægningsgardiner er med til at sikre, at I får en optimal nattesøvn, da I ikke vil blive distraheret af lys udefra. Men ved I hvilke der passer til jer? Alt efter behov og præferencer er der nemlig forskel på, hvad der passer til jeres unikke soveværelse.

De mest normale løsninger er enten lamelgardiner eller rullegardiner. Derfor er det også disse, vi tager udgangspunkt i.

Når I skal vælge mellem lamelgardiner og rullegardiner til soveværelset, er det første I skal overveje, hvilket design I bedst kan lide. Rullegardiner er mere massive, men fylder stort set ingenting, når de ikke er i brug. Derfor er de ikke en irritation for øjet om dagen.

Lamelgardiner er omvendt mere elegante og kan være med til at skabe en flot og klassisk æstetik, hvis det er det I går og drømmer om.

Det næste I skal have i overvejelserne, når I vælger mellem rullegardiner og lamelgardiner er evnen til at holde lyset ude af soveværelset.

Rullegardiner er som udgangspunkt bedre til at holde lyset ude, da der ikke er nogen mellemrum, hvor lyset kan trænge ind. Dette kan opstå mellem lamellerne i lamelgardinerne, men selvom de ikke altid er lige så effektive, har de stadig en rigtigt god effekt.

Det er derfor vigtigt, at I beslutter jer for hvilket design, der passer bedst til jer. Det er nemlig her, at I vil opleve den største forskel når I indretter soveværelset.

Soveværelse med lamelgardiner - Hybel

Skal I have fjernsyn i soveværelset?

Hvis I drømmer om et moderne soveværelse, har I garanteret overvejet, hvorvidt I skal have et fjernsyn installeret. Det er uden tvivl lækkert med et fjernsyn i soveværelset og kan føre til mange rolige stunder – hvad end det er i forbindelse med en filmaften eller en sygedag i sengen.

Men hvordan påvirker det søvnen at have et fjernsyn i værelset?

Ifølge samvirke.dk kan det være smart at genoverveje, hvorvidt fjernsyn i soveværelset er en god idé. Dette skyldes, at lyset fra fjernsynet, kan snyde din krop til at tro at det er tid til at stå op, selvom I rent faktisk er på vej i seng. Af den årsag mener mange, at fjernsynet hører hjemme stuen, mens at soveværelset er forbeholdt den gode søvn.

 

Hvad er den rigtige temperatur i soveværelset?

Når I skal sove, gælder det om at have den helt rigtige temperatur i soveværelset. Men hvad er den rigtige temperatur egentlig? Ifølge videnskab.dk er svaret mellem 15 og 22 grader. Det er dog vigtigt at huske, at dette blot er en grundregel, da der alt afhængigt af køn og alder kan være forskel på, hvilken temperatur der er optimal for netop jer.

 

For at holde temperaturen nede kan det være smart at lufte ud om aftenen, så der kan komme luft med lavere temperaturer ind. Bygger I hus med Hybel får I, uanset hustype, et moderne varmesystem, så I let kan holde styr på temperaturen og optimere jeres nattesøvn.

 

Mindsk støj og larm

Når I skal sove, er det vigtigt, at der ikke er for meget larm. Dette er vigtigt, da støj om natten ifølge WHO kan forsage irritation, søvnbesvær og ændringer i social adfærd

Når I bygger hus med Hybel, får I professionel rådgivning, som sikrer, at der bliver gjort brug af støjdæmpende materialer. Ligeledes bliver der taget højde for soveværelsets placering i huset samt potentielle gener fra naboer og trafik.

 

Hvilken belysning skal I have i soveværelset?

Når man skal indrette soveværelset, er det vigtigt at have belysningen med i overvejelserne.  

Vi anbefaler, at I har forskellige lamper eller smart-pærer, så belysningen passer til tidspunktet på dagen. På den måde tilsikrer I, at lyset er hensigtsmæssigt både om morgenen når I står op samt sidst på aftenen ved sengetid.

Af samme årsag vælger flere og flere at installere intelligent belysning i hjemmet, som er skræddersyet ens døgnrytme og indstiller sig selv automatisk i forhold til tidspunktet på døgnet.

 

Vælg den rigtige farve

Man sover bedst, når man er i godt humør. Derfor gælder det om at benytte de rigtige farver til indretningen af soveværelset. Valget af farver er nemlig afgørende, da disse er kendt for at have en psykologisk effekt på vores humør og neurofysiologiske reaktioner. Nogen farver inspirerer til samtale og aktivitet, mens andre maner til ro og fred.

Normalvis er hvid den mest populære farve i soveværelset, da det giver rummet et mere klassisk og sterilt udtryk. Dog kan den hvide farve mangle den stimulerende effekt, hvorfor vi har samlet en række idéer til, hvordan I bedst muligt integrerer farver i jeres soveværelse.

Mangler I inspiration til farver i hjemmets andre rum, kan I med fordel læse vores guide til farver i hjemmet her.

 

Flere farver i soveværelset

En populær måde at skabe et mere farverigt soveværelse på er ved at male en eller flere af rummets vægge. En farvet væg giver en fantastisk dynamik og kan samtidig få rummet til at virke større.

De mest populære farver i soveværelset er jordfarver. Det vil sige farver som beige og brunlige nuancer. Generelt er varme farver et oplagt valg, da de er med til at skabe en hyggelig stemning.

For at få flere farver i soveværelset kan I også gøre brug af tæpper, puder og andet hyggepynt. Her er der et utal af muligheder, når det kommer til farver og design, men især kontrastfarver er et populært og oplagt valg for at skabe lidt mere liv i soveværelset. I kan finde mere inspiration i vores billedgalleri.

Farvet væg i soveværelset med jordlig farve - Hybel

Få ekstra opbevaringsplads med en bænk i soveværelset 

Det kan være smart med ekstra opbevaringsplads i soveværelset, så man undgår et rodet og uoverskueligt rum. En god løsning på dette kan være at få en opbevaringsbænk integreret i soveværelset.

Opbevaringsbænke fås i mange forskellige typer og størrelser, så uanset jeres specifikke behov og ønsker til design, kan I med garanti finde en, som falder I jeres smag og matcher rummet. En anden fordel ved opbevaringsbænken er den ekstra siddeplads.

Hvis I vil have endnu mere opbevaringsplads kan i overveje om i skal have et walk-in-closet. I kan læse meget mere om walk-in-closet i vores guide her.

Hvis I vil have mere inspiration til, hvordan at I kan skabe mere plads i hjemmet, kan I læse mere i vores guide omhandlende intelligente opbevaringsløsninger i hjemmet.

 

Lad Hybel hjælpe jer

Hos Hybel bygger vi ikke huse – vi bygger hjem. Derfor er vigtigt for os at sørge for, at I får skabt jeres drømmehjem skræddersyet til jeres specifikke behov og drømme.

Vi håber, at guiden har inspireret jer til hvordan I kan designe et både skønt og funktionelt soveværelse, som passer til netop jer.

Stadigvæk i tvivl? Når I bygger hus med Hybel, kan I slappe helt af – Vi hjælper jer igennem byggeprocessen fra start til slut, så vi sikrer os, at I får hjem til mere. I kan læse mere om fordelene, ved at læse mere her.

I kan kontakte vores byggerådgivere her eller besøge et af vores mange showrooms for mere inspiration og sparring.

Andre blogindlæg

Byg nyt med Hybel, og skab jer et ægte luksushus

Januar 2024

Byg nyt med Hybel, og skab jer et ægte luksushus

Ifølge ordbogen er luksus dét, at noget er særligt raffineret, udsøgt, pragtfuldt eller overdådigt og dermed giver en følelse af stor nydelse, velvære eller rigdom. 

Byg nyt med Hybel og få en sikker byggeproces

December 2023

Byg nyt med Hybel og få en sikker byggeproces

Når I har sikret jer en byggegrund, fået udarbejdet plantegningen og fået styr på den nødvendige dokumentation, er tiden endelig kommet til at tage det store skridt og begynde byggeriet. Men hvordan forløber selve byggeprocessen, og hvad kan man forvente?

Mulighederne ved byggegrunde i ny udstykning

December 2023

Mulighederne ved byggegrunde i ny udstykning

Hvis I gerne vil starte helt fra begyndelsen af og skabe jeres drømmehjem på en helt ny grund i et nyt område, så vil en byggegrund i ny udstykning være en rigtig god løsning for jer. Med sådan en byggegrund er mulighederne nærmest uendelige.

Gør drømmene til virkelighed

Kontakt vores byggerådgivere

Kontakt Hybels Byggerådgivere