April 2022

Tina og Thomas bygger nyt hus med Hybel

Hør mere om byggeprocessen fra start til slut som førstegangsbygger.

Tina og Thomas fra tv-serien "Fede forhold" har bygget deres nye hus med Hybel. Her deler de deres tanker, fortællingen om processen og byggeforløbet med jer.

Skal man købe eller bygge et nyt hus?

Til at starte med, var Tina og Thomas i tvivl om, hvorvidt de skulle købe et ældre hus og renovere det, eller om de skulle bygge et nyt hus, efter de havde solgt deres gamle bolig. Efter grundige overvejelser landede beslutningen alligevel på at bygge nyt.

"Den dag i dag er vi glade for, at vi holdt fast i beslutningen om at bygge nyt, for da de nye byggegrunde i Ebeltoft kom i udbud, var det en glædens dag. Ved at bygge nyt har vi nogle fordele, da vi ved, at der ikke er vedligehold de næste mange år. Derudover har vi kunnet sætte vores præg, som vi gerne vil have det,” fortæller Tina og Thomas.

https://vimeo.com/820780017?

På plads med plantegningen

"Vores byggerådgiver har givet os noget modspil, og vi har altid fået hans oprigtige mening. Han har været en rigtig god sparringspartner for os. Vi er en familie på fem, og det har været lidt en udfordring at finde en plantegning med fire værelser og et kontor, så jeg har siddet og printet en masse plantegninger ud fra Hybels plantegningsbibliotek og klippe-klistret, for at lave en planløsning, hvor der var plads til os alle," fortæller Tina.

Hybels tegnestue har hjulpet Tina og Thomas i mål med en plantegning, hvor de fik deres ønsker opfyldt. Huset er et forskudt vinkelhus på 191 m2 med 25 m2 overdækket terrasse, fem værelser, masser af opbevaringsplads og et minimalt gangareal – ligesom de havde gået og drømt om!

"Vi har oplevet en stor fleksibilitet hos Hybel, hvor de har gjort alt, hvad de kunne for at bygge vores drømmehus. Vores byggerådgiver har hjulpet rigtig meget, da det kom til at få budgettet og vores drømme til at gå op i en højere enhed. I stedet for at sige ”det kan I ikke få”, så har vores rådgiver været løsningsorienteret og fundet nogle rigtig gode kompromiser," fortæller de.

Byggeforløbet med Hybel

Byggeprocessen var præget af en rigtig god dialog - både med deres byggerådgiver i den indledende proces og med byggelederen under selve byggeriet.

Tina og Thomas boede i byen og har fulgt meget med undervejs i deres byggeproces. ”Det har været fantastisk at have en byggenøgle, så man ikke skulle aftale et møde med sin byggeleder, ligesom nogle af vores naboer har skullet,” fortæller Tina. Når de har været på gåtur med børnene, så har de kunnet låse sig ind, og de har kunnet tage deres forældre med op på grunden og kigge til det nye hus.

https://vimeo.com/820796490?  

”Når man har en byggenøgle, så føler man virkelig, at det er ens eget. Det giver også en tryghed og gennemsigtighed, da man har kunnet følge med i alle trinene i byggeprocessen,” fortæller de. Hvis de har haft spørgsmål til nogle ting undervejs, så har deres byggeleder været god til at svare, hvilket også har givet ro i maven.

Fra afleveret hus til et hyggeligt hjem

Når man modtager sit nye hus, skal man ofte lige indrette sig, før man virkelig føler sig hjemme. En af de ting, som Tina og Thomas ville gøre anderledes i forhold til deres gamle hus, var at inkludere flere farver, da de skulle bygge nyt. Her har de holdt sig til én farvepalet i husets leverum, og så har børnene selvfølgelig fået lov til at vælge en farve hver til deres værelser.

https://vimeo.com/820830589?

Tina fortæller, at deres absolut yndlingsrum er blevet køkken/alrummet. I deres gamle hus var køkkenet og spisestuen opdelt, og man var afskærmet fra gæsterne, hvis man stod i køkkenet og lavede mad. Nu da rummene er blevet samlet, så er der kommet mere fællesskab omkring madlavningen, hvor både børn og gæster kan samles.

Lige efter køkken/alrummet kommer stuen, hvor de har fået lavet et sansevindue med en siddebænk i. Den bliver især benyttet af Tina og Thomas’ ældste børn, som elsker at sidde der og læse en bog, mens de kan nyde udsigten ud til haven og området.

Husk mavefornemmelsen

Én ting, som Tina og Thomas lagde stor vægt på i deres byggeforløb, var mavefornemmelsen. Det var vigtigt for dem at tage sig tid, og gøre sig alle de nødvendige tanker i forbindelse med deres nybyggeri. De måtte også genbesøge deres valg et par gange, for at sikre, at det var de rigtige beslutninger de tog. Dette har også ledt til, at de den dag i dag er blevet rigtig tilfredse med resultatet og deres nye hjem.

Drømmer du også om at bygge nyt hus, så tag kontakt til en af Hybels byggerådgivere eller start med at bestille vores inspirationskatalog, hvor du kan kigge på en masse forskellige planløsninger, læse om hustyper og få inspiration til indretningen.

Andre blogindlæg

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Oktober 2023

En helt særlig hybel til Nina og Jeppe

Da Jeppe og Nina skulle bygge nyt, var det ikke kun vigtigt for dem at få et hus...

Fra drøm til drømmehus

Marts 2022

Fra drøm til drømmehus

Karina og Kasper fra dokumentarserien "De sjældne danskere" har bygget nyt hus med Hybel. Her kan du læse om deres rejse fra boligdrøm til indflytning og om de overvejelser og særlige ting i processen, de oplevede undervejs.

Danmarks Fedeste Hybel ligger i Haderslev

Marts 2022

Danmarks Fedeste Hybel ligger i Haderslev

Et utal af fede løsninger og et drømmesamarbejde med Hybel har givet Louise og Flemming deres drømmehus – og titlen som Danmarks Fedeste Hybel 2021.

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog