Vind spillesæt til hele fodboldholdet

Læs om konkurrencen og se konkurrencebetingelserne herunder.

Konkurrence

Deltag i vores konkurrence på Facebook om fodboldtøj til hele fodboldholdet. Hybel udlodder 50 holdsæt med Hybel-logo på til fodboldhold i hele landet. Deltag i konkurrencen på Facebook.

 

https://vimeo.com/496805174

 

Konkurrencebetingelser

Konkurrencen er for personer som er bosat i Danmark, og som deltager på vegne af et eller flere børn, der spiller fodbold i en klub. Holdene skal være U5, U6, U7, U8 eller U9 i 2021-sæsonen.

 

Hvad kan jeg vinde?
Præmien er et komplet spillersæt bestående af trøje og shorts. Der udloddes 25 holdsæt. Der leveres det antal spillersæt, der er behov for, dog max. 8 spillersæt pr. hold. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller overdrages til andre klubber. Tøjmærket er Hummel, Adidas, Select eller Nike, og det er ikke muligt at levere spillersæt fra andre mærker. På tøjet må der ikke trykkes andre sponsorlogoer end Hybels, og Hybels logo vil blive trykt på trøjens forside samt på shortsene.

 

Sådan deltager du
Betingelserne for at deltage i konkurrencen er, at man skal kommentere konkurrenceopslaget på Instagram/Facebook, hvor man skal angive hvilken klub, hold og årgang man gerne vil have skal vinde. Derudover skal man uploade et billede med Hybel-logoet i midten.

Vi trækker lod blandt alle deltagere, der opfylder konkurrencebetingelserne.

 

Trækning af vindere
De heldige vindere får via Facebook-siden besked om, at de har vundet, og vinderne giver hermed også tilladelse til, at vi må offentliggøre deres navne og klubber på Hybels Facebook-side, LinkedIn-side samt www.hybelhuse.dk. Hvis vinderen ikke svarer indenfor 7 dage, udtrækkes en ny vinder.

 

Bestilling
Alle vindere får tilsendt en unik kode, som skal anvendes, når informationer på de pågældende hold skal videregives til Sportmaster, som står for at levere spillersættene. Vinderholdets ansvarlige vil blive kontaktet direkte af Sportmaster pr. e-mail, hvor dialogen fortsættes omkring udveksling af klubinfo, farver, størrelser og klub-logo, som skal leveres i vektor-format (.eps). Såfremt logo i vektorgrafik ikke kan fremsendes, pålægges et gebyr for filkonvertering på 500 kr., som afregnes direkte med Sportmaster. Den holdansvarlige giver tilladelse til at blive kontaktet direkte af leverandøren af spillersættene, så alle informationer kan bekræftes. Leverandøren vil bestræbe sig på at ramme klubbernes farve bedst muligt ud fra de farver, der er tilgængelige til hvert tøjmærke. Bemærk venligst, at præmien bortfalder, hvis Sportmaster ikke modtager svar fra den holdansvarlige inden 14 dage fra første kontakt.

 

Levering
Vinderne modtager præmien i løbet af første kvartal af 2021, så alt er klar til forårssæsonen 2021. Dog kan der forekomme ændringer, såfremt der skulle opstå trykfejl, ændret forsendelse eller manglende oplysninger i processen.

 

Hvad skal du ellers vide?
Hybel vil på intet tidspunkt sælge eller videregive dine informationer til tredjepart. Hybel benytter udelukkende dine informationer til at kontakte dig, hvis du vinder, og sletter informationerne, når konkurrencen er afsluttet.

Hybel er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd. Hybel forbeholder sig ret til løbende at revidere regler og kan ændre reglerne, såfremt det skønnes nødvendigt.

Hybel forbeholder sig retten til at blokere eller slette indhold og billeder, der krænker tredjemandsrettigheder samt at stoppe konkurrencen uden varsel. Ved mistanke om snyd forbeholder Hybel sig retten at ekskludere brugere fra konkurrencen uden varsel.

Hybel er uden ansvar for trykfejl og forkerte størrelser. Eventuelle reklamationer klares direkte med leverandøren af spillersættene.

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidig at blive inviteret til at synes godt om vores Facebook-side, såfremt du ikke allerede gør det.

Konkurrencen udbydes af Hybel Danmark A/S, Ove Jensens Allé 35, 8700 Horsens.

Se vores katalog og drøm videre hjemme på sofaen

Hybel hent vores katalog